Projektposteringer ved fakturering
Ved fakturering af projekter dannes følgende projektposteringer:
- Hvis der laves en Salgsordre eller en Hurtigfaktura med en art af typen 'Indtægter' på ordrehovedet, så dannes en projektpostering med typen 'Indtægter' og en projektpostering pr. linje, der var på fakturaen, med omkostningstyper. Læs mere her.
- Hvis der laves en Salgsordre, Hurtigfaktura eller et Acontoforslag med en art på hovedet af typen 'Aconto', så dannes kun en projektpost af typen 'Aconto'
- Hvis der laves et Fakturaforslag fra Projekt så dannes en projektpostering med typen 'Indtægter' og evt. en eller flere poster af typen 'Regulering' samt evt. en eller flere projektposter af typen 'Aconto', hvor tidligere bogførte aconto-beløb tilbageføres.
Til-/fravalg af faktureringspunkter
Under
Firma/Vedligeholdelse/Præferencer kan det til-/fravælges om udvalgte faktureringsmenupunkter under knappen
Fakturaer i projektoversigten under
Projekt/Projekt ønskes vist eller ej.
Læs mere
her.
Projektfakturering
Projekter kan eksempelvis faktureres fra
Projekt/Projekt og knappen
Fakturaer.
Bemærk! For at projektfaktureringen skal virke, så skal projektmodulet være opsat efter disse
guidelines
Opret Acontoforslag
Hvis der vælges
Opret Acontoforslag fra projektmodulet, så vises en liste over allerede oprettede fakturaforslag. Vælg
Opret for at oprette et nyt Acontoforslag.
Som standard sættes arten på fakturaforslagshovedet til en art af typen 'Aconto' (hvis nødvendig
opsætning er foretaget), og:
- Der dannes ingen linjer på fakturaforslaget
- Fakturaforslagslinjer skal manuelt tilføjes fakturaforslaget, og dette kan ske både med og uden varenumre samt art på linjerne.
Bemærk! Varenumrene der anvendes SKAL være af typen 'Ydelse' og med en kostpris = 0
Bemærk! Hvis der bogføres automatisk igangværende arbejde efter salgsværdi, så anbefales det, at der anvendes et specielt aconto-varenummer ved aconto-fakturering, så omsætningen fra aconto-fakturaen bogføres i status på en konto i nærheden af igangværende arbejde-kontoen.
- Når fakturaen bogføres dannes kun en projektpostering på projektet med artstypen 'Aconto'
Se
video
Manuel ændring af art på Acontoforslag
Hvis der manuelt ændres art på fakturaforslags-hovedet fra 'Aconto' til en art af typen 'Indtægter', så skal du være opmærksom på følgende:
- Alle linjer på fakturaen SKAL have et varenummer og på varen skal der være angivet en projektart (Kræver opsætning)
- Ved fakturering dannes der en projektpostering med artstypen 'Indtægter' med fakturabeløbet samt en projektpostering pr. fakturalinje med omkostningsarten fra fakturaforslagslinjen og med omkostningsbeløbet. Det vil sige, at der både bogføres indtægter og udgifter samtidig på projektet.
- Fakturaen går i 0 (nul) på projektet på Salgsværdi
Opret fakturaforslag
Hvis der vælges
Opret fakturaforslag, så oprettes automatisk et fakturaforslag, og systemet spørger om du vil hoppe til fakturaforslagslinjerne, når fakturaforslaget er oprettet.
- På Fakturaforslagshovedet sættes arten som standard til en art af typen 'Indtægter' (Kræver opsætning)
- Der dannes automatisk fakturaforslagslinjer på fakturaforslaget ud fra auto-aggregerings-valgene på projektarterne.
- Fakturaforslagslinjerne kan ændres, dvs. der kan tilføjes nye, der kan ændres på tekst, antal og beløb m.m. samt linjer kan slettes.
Bemærk! Hvis der er forskel mellem den overførte salgsværdi fra projektet, og det beløb du ønsker at fakturere til kunden jævnfør fakturaforslagslinjerne, så dannes automatisk en projektpostering af typen 'Regulering' med forskels-beløbet.
(se felterne Projekt - salgsværdi samt Beløb på båndet på fakturaforslagslinjerne)
Bemærk! Indtastes fakturaforslagslinjer med varenumre og typen 'Vare' dannes der ikke lagertræk.
Det anbefales derfor IKKE at tilføje linjer med varenumre, der har varetype "Vare" eller Vare med Varetype "Ydelse" der har kostpriser
- Der dannes kun en projektpostering af typen 'Indtægt' ved fakturering samt evt. reguleringsposteringer og tilbageførsler af tidligere opkrævede aconto-beløb.
- Alle projektposter der dannede grundlaget for fakturalinjerne markeres automatisk som faktureret og feltet Faktureret på faktura opdateres med fakturanummeret.
- Er der Acontofaktureret på projektet, så tilbageføres disse
- Den totale ordre går i 0 (nul) på projektet rent salgsværdi-mæssigt. Det sker via en regulering, hvis der er ændret priser på ordren.
Se:
video.
Projektfakturering via salgsordrer
Der kan også oprettes projektfakturaer manuelt i salgsordre-oversigten under
Debitor/Salg/Salgsordrer.
Art af typen Aconto
Hvis du opretter en salgsordre, og på hovedet udfylder projektnummer samt vælger en art af typen 'Aconto', så sker der følgende:
- Der dannes ingen linjer automatisk på salgsordren
- Fakturalinjer kan indtastes manuelt, både med og uden varenumre og art på linjen.
Bemærk! Varenumrene der anvendes SKAL være af typen 'Ydelse' og med en kostpris = 0
Bemærk! Hvis der bogføres automatisk igangværende arbejde efter salgsværdi, så anbefales det, at der anvendes et specielt aconto-varenummer ved aconto-fakturering, så omsætningen fra aconto-fakturaen bogføres i status på en konto i nærheden af igangværende arbejde-kontoen.
- Der bogføres kun en projektpostering på projektet med typen 'Aconto' ved fakturering
I denne video vedr. aconto-fakturering nævnes til sidst noget vedr. aconto-fakturering via salgsordre-modulet:
video
Art af typen Indtægter
Hvis du opretter en salgsordre, og på hovedet udfylder projektnummer samt vælger en art af typen 'Indtægter', så sker der følgende:
- Der dannes ingen linjer automatisk på salgsordren
- Alle linjer på fakturaen skal have et varenummer. På varenummeret skal stå en Projektart
- Ved fakturering bogføres en projektpostering med artstypen 'Indtægter' samt en projektpostering pr. fakturalinje med omkostningsarten fra fakturaforslagslinjen og med omkostningsbeløbet. Det vil sige, at der både bogføres indtægter og udgifter samtidig på projektet.
- Fakturaen går i 0 (nul) på projektet rent salgsværdi-mæssigt.
Fakturering pr. opgave
Er der valgt fakturering pr. opgave, så skal salgsordre-/fakturaforslagshovedet være udfyldt med opgave. Læs mere
her.
- Når der faktureres salgsordrer med en art af typen 'Aconto' på hovedet, så kommer opgavenummeret med over på projektposten ved bogføring
- Når der faktureres fakturaforslag med en art af typen 'Indtægter' på hovedet, og som er oprettet fra projektet med projektposter som posteringsgrundlag, så får projektposterne af typen 'Indtægt' og 'Regulering' opgavenummeret med over på projektposten
- Når der faktureres salgsordrer med en art af typen 'Indtægter' på hovedet, og som er oprettet manuelt fra salgsordreoversigten, så får projektposterne af typen 'Indtægter' samt alle projektposterne med de samtidig bogførte projektomkostninger opgavenummeret med over på projektposten