Denne artikel beskriver diverse muligheder i forbindelse med udligninger af åbne posteringer på debitorer og kreditorer.
Åben post eller saldo-metode?
På den enkelte debitor eller kreditor kan der i feltet
Saldometode vælges om udligning skal ske efter "Åben post" eller "Saldo".
Ved
"Åben post" metoden udlignes et eller flere bilag, når en betaling modtages. Dette sker enten ved manuel udligning eller en automatisk udligning eksempelvis ved angivelse af fakturanummer på betalingen.
Ved
"Saldo" metoden udlignes poster fra ældste saldo uden hensyntagen til om en betaling fra indbetalerens side er betaling for en enkelt eller flere fakturaer. Dvs. at når der køres
”Saldo" så er der i princippet ingen udligninger. Så er der bare en sum af posterne. På denne måde slipper man for at sidde og udligne fakturaer mod betalinger.
Har man en konto med mere end 10.000 åbne poster, skifter Uniconta automatisk saldometoden til
”Saldo".
Vigtigt!
Der kan ændres metode, men gøres dette startes der forfra. Dvs. at skiftes der f.eks. fra
Saldo til
Åben Post, så kører Uniconta en automatisk udligning fra dag 1.
Anbefalinger ifm. udligninger
Der anbefales ikke at man bruge 'mange til mange' metoden eller automatisk udligning til 'Diverse' debitorkontoen eller debitorkonti med mange små / uspecifikke poster. Dvs. at man ikke kan vælge en masse af posteringer og forvente at disse udlignes.
For at opnå korrekt udligning, anbefales at markere betalingsposten først og så fakturaerne der modsvarer betalingen. Dette skyldes at Uniconta stopper med at gennemføre udligningen, når første markerede post er "opbrugt".
Læs flere tips til hvordan du udligner debitor og kreditor her....
Manuel udligning
Når posteringer på en debitor eller kreditor ikke er udlignet/lukket, hvis du f.eks. har glemt at gøre det i forbindelse med bogføringen af betalingen, så er det muligt manuelt at gøre dette via knappen
Åbne poster fra debitor- eller kreditoroversigten.
Udligningen kan foretages ved en én til én udligning, dvs. hvor én betaling udlignes med én faktura. Læs mere herom nedenfor.
Udligningen kan også foretages ved en én til mange udligning, dvs. f.eks. én betaling der udlignes med flere fakturaer. Læs også om dette nedenfor.
Bemærk! Ved udligning behøver beløbene ikke at matche nøjagtigt. Hvis ikke de matcher nøjagtigt, så foretages blot en del-udligning og der vil være et restbeløb tilbage på den ene af posterne efter udligningen.
En til en-udligning
En til en-udligningen er f.eks. ved udligning af én betaling udlignes med én faktura.
- Vælg knappen Åbne poster fra debitor- eller kreditoroversigten på den debitor hvor du vil udligne posteringer
- Sæt et flueben/markering i kolonnen Udlign ud for betalingsposten/kreditnotaen
- Sæt et flueben/markering i kolonne Udlign ud for den faktura betalingen skal udlignes i.
I feltet Sum på båndet kan du se summen af de to beløb du har markeret.
- Vælg knappen Udlign posteringer og så udlignes posterne og de poster der så ikke længere er åbne forsvinder fra skærmbilledet.
Vælg evt. knappen Opdater hvis ikke du synes dette sker.
En til mange-udligning / Mange til mange-udligning
En til mange-udligning er f.eks. ved udligning af én betaling op mod flere fakturaer.
Mange til mange-udligning er f.eks. ved udligning af flere betalinger op mod flere fakturaer.
Udligningen af en til mange eller mange til mange sker samme sted og på samme måde som en til en-udligningerne.
Men det anbefales at markere betalingsposten/alle betalingsposterne samt kreditnotaerne først, og derefter alle fakturaerne.
I nedenstående eksempel er alle betalingsposter og tilbageførte rente-poster markeret først:

Bemærk! Beløbet på den første betalingspost der markeres vises på båndet ud for 'Betaling'.
De øvrige poster der markeres summeres på båndet ud for 'Faktura' (uanset om de er betalings- eller fakturaposter m.m.)
Del-udligninger
Når poster er udlignet del-vist kan de stadig ses under Åbne poster. I feltet
Resterende kan du se restbeløbet på den enkelte post.
Hvis du ønsker at ophæve del-udligningen kan du vælge knappen
Udligninger og herefter knappen
Åbn igen.
Ophæv udligning
Hvis der er posteringer på en debitor eller kreditor der fejlagtigt er blevet udlignet, dvs. ikke står åben længere, så kan udligningen ophæves igen. Dette gøres som beskrevet nedenfor:
- Find den aktuelle debitor eller kreditor i kreditoroversigten under Debitor/Debitor eller Kreditor/Kreditor
- Vælg knappen Posteringer
- Placér markøren på den post du ønsker at åbne igen
- Vælg knappen Udligninger
- Der vises nu et skærmbillede med en liste over de posteringer som den aktuelle post er udlignet med, dvs. der kan godt være flere poster vist på listen, idet en betalingspost f.eks. kan være udlignet med en hel stribe af fakturaer
- Placér markøren på den post på listen som du ønsker at ophæve udligningen på
- Vælg knappen Åbn igen
- Gentag evt. dette for de øvrige poster på listen, såfremt du ønsker at fjerne alle udligninger.
Er posten udlignet eller ej?
Under knappen
Posteringer på en debitor eller kreditor kan du i feltet
Åben ses, om en postering er Åben [Markeret] eller Lukket [Umarkeret]
Hvilken post er der udlignet med?
Ønsker du at se, hvilke fakturaer der f.eks. er udlignet ifm. en betataling, så kan dette se under posteringerne på debitorer/kreditorer ved at vælge knappen
Udligninger.
Oprydning i udligninger efter konverteringer
Det skal efter en konvertering tjekkes, at alle udligninger er som ønsket. Læs mere om dette
her.
Skal der ryddes op i gamle udligninger, f.eks. efter en konvertering, og det vurderes at det vil være for tidskrævende manuelt at ophæve udligninger og lave nye udligninger, så kan der dannes et nulpunkt. Læs også mere om dette nedenfor.
Opret nulpunkt ifm. udligninger
Skal der ryddes op i gamle udligninger, f.eks. efter en konvertering, og det vurderes at det vil være for tidskrævende manuelt at ophæve udligninger og lave nye udligninger, så kan der dannes et nulpunkt i debitor/kreditors akkumulerede saldo f.eks. pr. 31-12-20xx.
Alle poster indtil den valgte dato, vil blive udlignet ved at benytte flg. fremgangsmåde:
- Find saldo på denne dato via posteringer på debitor/kreditor (Husk at rydde filter).
Benyt ‘Filter’ til at angive et datointerval.
Tilføj kolonnerne ‘Beløb’ og ‘Beløb (Valuta)’ til dit layout og summer i bunden af posteringerne.

- ‘Beløb’ og ‘Beløb (Valuta) bogføres fra en bogføringskladde på debitor/kreditorkonto med modsat fortegn med datoen, f.eks. 31-12-2022, således at saldoen på debitoren/kreditoren nulstilles pr. denne dato. Benyt samlekonto som modkonto.
Indtast også en linje med samme beløb blot uden modsat fortegn. På denne linje skal datoen være dagen efter, dvs. f.eks. 01-01-2023.
Dvs. at der i bogføringskladden skal indtastes og bogføres en linje der nulstiller saldo og en linje med den nye åbenstående saldo (primosaldo).
Bemærk! Det er vigtigt at den første linje i bogføringskladden er den linje der nulstiller saldoen.

- Efter bogføring af kladden, skal du på debitor-/kreditor-kontoen vælge knappen Åbne poster, og herefter vælge knappen Genåben alt og punktet Genåben indtil 0-saldo

- Den kørsel vil lukke alle poster indtil nul-saldoen. Posteringer efter "nul-punktet" vil skulle udlignes manuelt.Bemærk! Når der udlignes til 0-saldo, så laves ikke en egentlig udligning, men posterne indtil nul-saldoen tælles ikke med i åbne poster. Det betyder, at det ikke efterfølgende er muligt, på en debitorpostering at vælge knappen Udligninger, og se hvilken/hvilke post(er) den aktuelle post er udlignet med.
Hvis du gerne vil se hvad der udligner hvad, så skal du benytte Automatisk udligning i stedet for Genåben indtil 0-saldo.
Beskrivelse af knapper - Åbne Poster

Beskrivelse af speciel knapper i åbne poster på båndet
Knapper |
Beskrivelse |
Udlign posteringer |
Benyttes til at udligne de i feltet "Udlign" markerede poster i mod hinanden. |
Udligninger |
Viser hvilke(n) post der er udlignet med. Eks. ved en deludligning, hvor der er et resterende beløb. |
Fysisk bilag |
Viser det fysiske bilag for den valgte postering |
Posteringer på bilag |
Viser posteringer på bilaget |
Send som e-mail |
Afsender mails med konteringstypen Renter/Rykker/Gebyr/Opkrævningsgebyr/Inkasso |
Genåben alt |
Åbner alle lukkede posteringer indtil sidste punkt hvor den akkumuleret sum er nul. Man får en bekræftelse på om man ønsker at genåbne alt.
Når der laves en ”genåben alt”, så slettes alle åbne poster og så gendannes de. Derved slettes indtastede forfaldsdatoer. Så dannes nye forfaldsdatoer ud fra betalingsbetingelserne på debitor- eller kreditorkortet.
OBS.: Det er ikke nødvendigt at genåbne alt, hvis nogle poster er korrekt udlignet.
Man vil kunne fortsætte med bare at udligne de poster, der er åbne. |
Automatisk udligning |
Udligner alle åbne poster. Man får en bekræftelse på om man ønsker at udligne alt.
OBS! Automatisk udligning knappen forsøger at udligne ALLE åbne poster. Der kan ikke begrænses på noget måde (ved brug af filtrering eller "Venter" feltet).OBS! Vi kan ikke garantere resultatet af automatiske udligninger. Automatisk udligning er kun et "forsøg" at udligne åbne poster.Der kan laves automatisk udligning efter forskellige principper valgt under regnskabets "firmaoplysninger". Læs mere her. |