Debitor/Vedligeholdelse/Debitorgrupper.
Debitorgrupper bruges primært til at inddele debitorer, så deres omsætning kan fordeles på forskellige finanskonti.
I Uniconta kan det vælges om Debitorgruppen skal virke med Debitorgruppekontering eller varegruppekontering.
Beskrivelse af knapper
Nedenfor beskrives de knapper der er på båndet under
Debitor/Vedligeholdelse/Debitorgrupper.
Knap |
Beskrivelse |
Tilføj debitorgruppe |
Klik her for at tilføje en debitorgruppe. |
Rediger |
Klik her for at redigere en debitorgruppe. |
Kopier debitorgruppe |
Her får man mulighed at kopiere den debitorgruppe man står på. |
Varebogføring |
Her kan man opbygge en matrix, så omsætning og vareforbrug bogføres i et krydsprodukt af debitorgrupper og varegrupper. Læs mere her. |
Layout |
Her kan man mm. vælge og gemme et layout. Læs mere her. |
Alle felter |
Denne knap viser alle felter i den debitorgruppe man står på inkl. værdierne i disse felter. |
Beskrivelse af felter
OBS! Man kan vælge nogle af felterne andre steder i Uniconta (på salgsordren, debitorkortet, varegruppen mm.). Der er et hierarki som bestemmer hvilke oplysninger Uniconta bruger. Læs mere om denne hierarki længere ned i denne artikel.
Feltnavn |
Beskrivelse |
Beskrivelse |
|
Gruppe |
Her skrives et kort navn til gruppen. |
Navn |
Her skrives gruppenavnet. |
Standard |
Vælg om denne gruppe skal bruges på alle debitor som standard. Hvis en debitorgruppe sættes som standard, så vil en debitor få sat denne gruppe på, hvis ikke 'Gruppe' udfyldes på debitorkortet. OBS! Vælg kun en standard gruppe. |
Automatisk genereret nøgle |
Her kan man vælge en nummerserie til 'Oprettelse af nøgler'. Nummerserier har to formål: på nummerserie kan bestemmes, om serien skal bruges til bilagsnumre eller til at generere nøgleværdier på poster. Bemærk at nummerserie nu har fået et længdefelt, så Uniconta kan foranstille 0’er samt påføre prefix. Læs mere her. |
|
|
Indstillinger |
|
Omsætnings-kontering |
I Uniconta kan der vælges om debitorgruppen skal virke med debitorgruppekontering eller varegruppekontering. Hvis debitorgruppekontering er valgt så konteres alle posteringer i debitorgruppen efter de konti og momskoder som er valgt i denne debitorgruppe. Læs mere om omsætningshierarkiet i Uniconta længere ned i denne artikel. |
Komprimer posteringer |
Markeres dette felt, komprimeres finansposter fra en faktura, så posterne fra varelinjerne samles, hvis de bogføres på samme konto. Fjernes markeringen så bliver alle finansposter genereret. |
Fritaget for afgift |
Markeres dette felt, så er alle debitorer i gruppen fritaget for afgifter, hvis afgiftsgrupper er sat op og valgt på en vare. Læs mere om afgiftsgrupper her. |
Tvungen varenummer |
Markér feltet, hvis det skal være tvungen at bruge varenummer på fakturalinjerne til debitorerne i den aktuelle debitorgruppe. Dette er også gældende for fakturaer i projekt. |
|
|
Faktura |
|
Salgspris |
Her kan man vælge om debitorer i gruppen får salgspris 1, 2 eller 3. Salgspriser kan oprettes på varen. |
Prislister |
Her kan en kundeprisliste vælges for alle debitorer i gruppen. Læs mere om kundeprislister her. |
Layoutgruppe |
Her kan man vælge en layoutgruppe til sine dokumenter som sendes til alle debitorer i denne gruppe (fakturaer, kreditnotaer, Tilbud mm.). Læs mere her. |
Varenavnegruppe |
Her kan man vælge en varenavnegruppe (som beskriver varerne på forskellige måde eller sprog) til alle debitorer i denne gruppe. Læs mere her. |
Fakturaserie |
Tilknyt en fakturanummerserie til den aktuelle debitorgruppe, hvis fakturaerne til debitorerne i denne gruppe skal bogføres med en særskilt fakturanummer-serie.
Udfyldes feltet ikke, så benyttes i stedet den fakturanummer-opsætning der er lavet under Debitor/Vedligeholdelse/Nummerserier. Hvis feltet Fakturanummer = Bilagsnummerserie er markeret der, så vil fakturanummeret også blive brugt om bilagsnummer. Hvis ikke, så bruges nummerserien defineret på debitorgruppen som fakturanummer, og nummerserien angivet i Nummerserie-skærmbilledet som bilagsnummer. |
|
|
Konti |
|
Samlekonto |
Denne skal være en debitorsamlekonto med kontotype 'Debitorer'. Læs mere her.
|
Slutrabat |
Her kan der vælges en konto til slutrabatter. |
Kasserabat |
Her kan der vælges en konto til kasserabatter. Læs mere her. |
Valutaregulering |
Her kan der vælges en konto til valutaregulering. Læs mere her. |
Opnået rabat |
Der kan oprettes en konto og en modkonto til at bogføre rabat givet i forbindelse med fakturering. Læs mere her.
Den opnåede rabat er lig med Slutrabat + linjerabat. Så benyttes der ikke Slutrabat, så vil "Opnået rabat" være lig med kontering af linjerabatten. |
Opnået rabat (Modkonto) |
Der kan oprettes en konto og en modkonto til at bogføre rabat givet i forbindelse med fakturering. Læs mere her. |
|
|
Indland |
|
Salgskonto (Indland) |
Her vælger man en salgskonto til alle debitorer i gruppen som er sat til 'Momszone - Indland' på debitorkortet. |
Salgsmoms (Indland) |
Her vælger man en momskode til alle debitorer i gruppen som er sat til 'Momszone - Indland' på debitorkortet. |
Brug disse værdier som standard |
Hvis en debitorgruppe angiver salgskonto og salgsmoms Indland men ikke Udland (felterne er tomme), så kan der sættes hak i 'Brug disse værdier som standard' under Indland. Herved anvendes kontoen og momskoden angivet under 'Indland' som standard salgskonto og salgsmoms også til øvrige kunder i den aktuelle gruppe. |
|
|
EU-medlemslande |
|
Salgskonto og Salgsmoms (EU-medlemslande) |
Her vælges der en salgskonto og salgsmoms til alle debitorer i gruppen som er sat til 'Momszone - EU-medlemslande' på debitorkortet. |
|
|
Udland |
|
Salgskonto og Salgsmoms (Udland) |
Her vælges der en salgskonto og salgsmoms til alle debitorer i gruppen som er sat til 'Momszone - Udland' på debitorkortet. |
|
|
Ikke moms-registreret |
|
Salgskonto og Salgsmoms (Ikke momsregistreret) |
Her vælges der en salgskonto og salgsmoms til alle debitorer i gruppen som er sat til 'Momszone - Ikke momsregistreret' på debitorkortet. |
|
|
Momsfri |
|
Salgskonto og Salgsmoms (Momsfri) |
Her vælges der en salgskonto og salgsmoms til alle debitorer i gruppen som er sat til 'Momszone - Momsfri' på debitorkortet.
|
Hierarkiet for omsætningskontering
Man kan vælge nogle af felterne i debitorgrupper (konti, salgspriser, prislister, layoutgrupper mm.) også andre steder i Uniconta.
Momskonti kan også defineres flere steder, læs mere om momshierarkiet
her.
Hierarkiet for hvilke oplysninger Uniconta bruger er følgende:
- Feltet Omsætningskonto på ordrelinjen
- Feltet Omsætningskonto på ordrehovedet
- Feltet Omsætningskonto på debitorkortet
- Én af salgskonto-felterne under knappen Varebogføring, afhængig af kundens debitorgruppe, kundens momszone samt varegruppen på varen der sælges. Læs mere om den kombinerede debitor/varegruppe-opsætning her.
- Hvis feltet Omsætningskontering på debitorgruppen = Varegrupper, så benyttes én af salgskonto-felterne på varegruppen tilknyttet varen der sælges, afhængig af kundens momszone.
- Hvis feltet Omsætningskontering på debitorgruppen = Debitorgrupper, så benyttes én af salgskonti-felterne på debitorgruppen tilknyttet kunden, afhængig af kundens momszone.
Eksempler:
Hvis salgspris 1 er valgt på debitorgruppen men salgspris 2 er valgt på debitorkortet, bruger Uniconta salgspris 2, da debitorkortet er højere op i hierarkiet end debitorgruppen.
Hvis en anden layoutgruppe er valgt på ordren end på debitorkortet, så bruger Uniconta den som står på ordren, da orden er højere op i hierarkiet end debitorkortet.
Hvis en omsætningskonto er valgt på ordren og en anden på debitorgruppen, så bruger Uniconta kontoen fra ordren, da orden er højere op i hierarkiet end debitorgruppen.
Hvis varegruppekontering er valgt på debitorgruppen så kigger Uniconta kun på debitorgruppekontering hvis varegruppekontering ikke er udfyldt på varegruppen.
Salgspris 1,2 eller 3 kan ikke vælges på ordrelinjer eller ordrehovedet så Uniconta kigger først på debitorkortet og så på debitorgruppen efter en salgspris. Hvis ikke en salgspris er valgt på debitorgruppen eller debitorkortet, bruger Uniconta salgspris 1.
Hvad sker hvis ikke alle omsætningskonti er udfyldt på gruppen?
Man skal udfylde 'Salgskonto (Indland)' og 'Salgsmoms (Indland)' ellers kan man ikke gemme debitorgruppen.
Hvis debitorgruppen er sat til
'Omsætningskontering - Debitorgrupper' men andre omsætningskonti (f.eks 'Udland') ikke er udfyldt og der ikke er sat hak i 'Brug disse værdier som standard' under 'Indland' så får man fejlen: 'Kontonummer er ikke angivet'.
Hvis debitorgruppen er sat til
'Omsætningskontering - Varegrupper' men andre omsætningskonti (f.eks 'Udland') ikke er udfyldt på varegruppen og der ikke er sat hak i 'Brug disse værdier som standard' under 'Indland' så hopper Uniconta til debitorgruppen. Hvis omsætningskonti ikke er udfyldt her så får man fejlen: 'Kontonummer er ikke angivet'.
Hvis debitorgruppen er sat til
'Omsætningskontering - Varegrupper' men der er ingen varenummer på ordren, så bruges debitorgruppekontering.
Hvis
'Varebogføring' er valgt, så bruges denne. Hvis en konto ikke er angivet under 'Varebogføring' så hopper Uniconta til varegruppe kontering (hvis 'Omsætningskontering - Varegrupper' er valgt på debitorgruppen) eller til debitorgruppe kontering (hvis 'Omsætningskontering - Debitorgrupper' er valgt på debitorgruppen.)