Yderligere information Konverter fra C5,
Konverter fra Nav,
Konverter fra eCTRL,
Indlæs regnskab,
Efter konvertering
Læs her, hvordan du konverterer fra e-conomic til Uniconta.
Benytter I e-conomic, tilbyder vi et gratis konverteringsværktøj, der sikrer nem og sikker overførsel af data til Uniconta.
Det er muligt at eksportere fra følgende e-economic: Danmark, Norge, Sverige og den engelske version.
Der skal foretage en
multi-eksport i e-conomic.
Konverteringsværktøjet læser data fra multi- eksportens filer og indlæser i Uniconta.
Læs her,
hvad der kommer med automatisk i en konvertering
Bemærk: HUSK AT DER SKAL VÆRE OPRETTET EN BRUGER I UNICONTA FOR AT EN KONVERTERING KAN FORETAGES.
Bemærk: Har man en eller flere ikke-bogførte kladder i e-conomic, hvor der er påhæftet fysiskebilag, bliver disse bilag ikke importeret i Uniconta. Bogfør kladden før import til Uniconta, så vil de fysiske bilag blive importeret, når man kører
Eksporter fysiske bilag fra e-conomic.
Dette kan gøres her:
Opret en bruger i Uniconta
Eksportér data fra e-conomic
Vælg Eksporter data fra e-conomics. Denne funktion kan eksportere alle registrerede data i e-conomic. Du skal vælge at få e-mailet dine regnskabsdata som kommaseparerede tekstfiler (En ikke krypteret fil i tekstformat som en database tabel kan indlæse)

Udfyld ovenstående felter, og klik på Send data.
Eksporter afdeling og afdelingsnavn
Bruger I afdeling i e-conomic skal denne fil eksporteres separat. Det gøres ved at åbne afdelingsbilledet. Her kan afdelingen og afdelingsnavn eksporteres ved at gemme i filformatet CSV og filnavn:
AfdelingFordeling.csv
Filen
AfdelingFordeling.csv skal indlæses separat.
Split-Afdeling
Ved konvertering fra e-conomic understøtter vi nu også Split-Afdeling. Det er en konstruktion i e-conomic, som splitter en postering fra én afdeling ud på flere afdelinger. Den gør det dog kun under rapportering, og ændrer man fordelingen, gøres det bagud i tid. Ved konverteringen danner vi derfor dette split, så vi skaber samme billede i Uniconta, som man havde i e-conomic.
Derefter må man selv opbygge nye fordelingskonti i Uniconta på de dimensioner, som man nu gerne vil have splittet ud. Vi tager altså ikke split-masken med, da Uniconta har en anden måde at lave fordelinger på. Vores split foregår på kontoniveau, mens det i e-conomic foregår ved at man laver en "afdeling", som i sig selv ikke er en afdeling, men en afdeling, som splitter.
Eksporter fysiske bilag fra e-conomic
Læs her hvordan du eksporterer og importere dine bilag fra e-conomic til Uniconta
Moms på fakturaer
Idet momskoden der er anvendt i E-conomic ikke står nogen steder i eksporten, hverken på debitor, faktura eller fakturalinjer, så stemples fakturalinjerne og fakturaerne efter konvertering til Uniconta med den første momskode fra momstabellen, som har den sats, der passer med momsbeløbet og som er af typen udgående moms og som ikke har en modkonto.
Efter version 90 af Uniconta vil konverteringsværktøjet i stedet benytte momskoden U25, hvis momssatsen passer.