I Uniconta kan man bogføre i valuta. I bogføringskladden kan der indtastes beløb i valuta. Hvis der angives en fremmed valutakode, skal beløbet indtastes i beløb i valuta-felterne, dvs. enten i:
- Debet(Valuta),
- Kredit(Valuta) eller
- Beløb valuta.
Hvis man indtaster valutakode og kun beløb i standard valuta beløbsfelterne, får man fejl ved kontrol af kladde eller bogføring af kladde.
Hvis felterne Valuta, Debet/Kredit (Valuta) eller Beløb valuta ikke er synlige i bogføringskladden, kan det indsættes via Layout-knappen i båndet eller ved at højre-klikke i feltoverskriften og klikke på Vælg felter eller med vores genvejstast 'ALT-F'.
Beløb i valuta omregnes automatisk til standardvaluta ud fra kursen den pågældende dato. Hvis det eksempelvis er en ind- eller udbetaling, og det omregnede beløb ikke stemmer med beløbet i banken, kan man overskrive beløbet i Debet/Kredit med det, der reelt er bogført i banken.
En eventuel kursdifference bogføres automatisk på systemkontoen Kursdifference. Se feltet Systemkonto i kontoplanen og find evt. kontoen, hvor systemkontoen er angivet. Læs mere her.
På bogførte finansposteringer kan man både se beløb i valuta og i standardvaluta.
Her er for eksemplets skyld indsat alle valutafelter.

Man behøver ikke både Beløb valuta og Debet/Kredit (Valuta), da de modsvarer hinanden.
I Beløb valuta kan man indtaste beløbet uden fortegn = debet eller med minus fortegn = kredit. Debet/Kredit (Valuta) udfyldes derefter automatisk og vise versa.
Beløb uden fortegn i Beløb(Valuta) = Debet Beløb med minus fortegn i Beløb(Valuta) = KreditTIP!
Hvis man har en bankkonto i valuta, kan man med fordel oprette en særlig kladde til bogføring af denne konto, hvor felterne Debet(Valuta), Kredit(Valuta) og Beløb valuta er sat ind og gemt i layoutet.
Alternativt kan der oprettes et nyt layout, f.eks. benævnt Valuta, i den daglige bogføringskladde, hvor valuta-felterne indgår. Se beskrivelsen af ændring af og gem nye layout i skærmbilleder.
Gennemtving udligning Hvis en udenlandsk betaling er registreret i DKK, kan man gennemtvinge udligningen på linjen ved brug af feltet 'Gennemtving udligning'.