Opret en Univisorbruger (ny medarb. hos univisor)
Bemærk! Denne funktion opretter en Univisor ('Accountant') bruger og
IKKE en standard bruger. Denne metode skal derfor
kun bruges til at tilføje medarbejder hos revisoren (Univisoren) som skal have ADGANG TIL ALLE REGNSKABER, som har valgt Univisor-virksomheden under Firmaoplysninger.
- Log ind i Uniconta med din bruger (univisor-bruger)
- Vælg et tilfældigt regnskab, hvis ikke du automatisk ryger ind i dit standard regnskab
- Vælg Administrator / Alle brugere
- Vælg knappen Tilføj bruger og vælg Tilføj revisor

- Indtast medarbejderens navn, ønskede login-id samt ønskede kodeord m.m.
- Brugertypen skal være 'Standard', Status skal være 'Åben'
- Lad hakket blive i 'Send e-mail', og brugeren vil modtage sit login og kodeord på den indtastede e-mail

- Vælg knappen Gem
- Univisor brugeren er nu oprettet på den nedarvede Univisor aftale.
Vælg evt. firma (nederst) som brugeren skal have adgang til ved at trykke på pilen i højre side af feltet eller skriv firmanavnet. Dette vil typisk være revisionsfirmaets eget regnskab, hvis der benyttes Uniconta Time. Er revisionsfirmaets eget regnskab ikke oprettet vil feltet oftest være tomt. Dette firma bliver sat som standard regnskab på brugeren.
Vælges revisionsfirmaets eget regnskab skal brugerrettigheder måske sættes op. Læs evt. mere
her...
Husk at en Univisor bruger (med rolle: 'Accountant') har adgang til ALLE regnskaber, som har valgt Univisoren under 'Firmaoplysninger'. Hvis man ikke ønsker dette, er der mulighed for
ejeren af de enkelte regnskaber at begrænse adgang for de individuelle Univisor/ Accountant Login-ids. Læs mere om mulighederne
her...
Læs mere om tildeling af Univisor adgang under 'Firmaoplysninger'
her...
Der er også mulighed for at oprette et regnskab hvor det
ikke er alle Univisorens 'Accountant' bruger der får adgang. Læs mere
her.
Opret en Serverbruger (som ejes af univisor)
En Univisor kan godt eje en serverbruger. En serverbrugerbenyttes til integrationer til andre produkter, f.eks. webshops. Læs mere om serverbruger her:
For at oprette en serverbruger, skal man gøre følgende:
https://www.uniconta.com/da/support/tillaegsloesninger-og-brugere/
- Vælg Administrator / Alle brugere
- Vælg knappen Tilføj bruger og vælg Tilføj revisor
- Indtast serverbrugerens kaldenavn (navn), login-id samt et kodeord m.m.
- Brugertypen skal være 'Server', Status skal være 'Åben'
- Lad hakket blive i 'Send e-mail', og brugeren vil modtage sit login og kodeord på den indtastede e-mail
- Sæt hak i Flere aktive logins på samme login-id
- Vælg knappen Gem
- Serverbrugeren er nu oprettet på den nedarvede Univisor aftale, og har adgang til alle regnskaber
Opret af faktureringsbruger
Giv slutbruger en ’faktureringsbruger’ adgang. Abonnementet bliver hos Univisoren.
OBS.: Univisor skal have adgang til regnskabet, hvor på faktureringsbrugeren skal tilknyttes.
Læs mere om faktureringsbrugeren
her...
Hvis en Univisor ejer et regnskab, (og abonnementet) og vil give en bruger adgang til at kunne fakturere, godkende bilag og se driften, kan Univisoren oprette en faktureringsbruger til sin kunde.
- Vælg Administrator / Alle brugere
- Vælg knappen Tilføj bruger og vælg Tilføj faktureringsbruger
- Indtast faktureringsbrugerens navn, ønskede login-id samt ønskede kodeord m.m.
- Brugertypen skal være 'Standard', Status skal være 'Åben'
- Lad hakket blive i 'Send e-mail', og brugeren vil modtage sit login og kodeord på mail
- I 'Firma' skal man vælge hvilket firma, som brugeren skal have adgang til
- Brugerrettigheder skal altid stå til 'Fuld'

- Vælg knappen Gem
- Faktureringsbrugeren er nu oprettet i det valgte firma.
Regningen på fakturabrugeren sendes til Univisoren.
Ændre en standardbruger til faktureringsbruger
Ønsker man at ændre en standardbruger til en faktureringsbruger, f.eks. hvis en Univisor overtager ejerskabet af regnskabet, og kunden blot ønsker adgang til at fakturere, og har en standardbruger i forvejen.
Bemærk! Dette kan kun benyttes hvis Univisoren ejer regnskabet!
- Vælg Firma/Brugerrettigheder/Administrer brugere
- Marker den bruger der skal ændres til en faktureringsbruger. Denne bruger skal have Rolle som Standard.
- Vælg Brugerrettigheder i menuen, og sæt alle rettigheder til 'Fuld'. Hvis man ændre i disse rettigheder, kan vi ikke garantere at en faktureringsbruger virker, som den skal.
- Vælg Menulayout i menuen, og vælg 'Faktura' i feltet Faste profiler.
- Klik på Gem, og standardbrugeren er nu ændret til en faktureringsbruger.
Herunder ses et regnskab med Accountant som ejer, og to faktureringsbrugere tilknyttet.
Opret en standardbruger
En standardbruger er en bruger, som
IKKE er medarbejder hos Univisoren og derfor
IKKE skal have adgang til alle Univisorens regnskaber. En standardbruger kunne f.eks. være en medarbejder hos en af univisorens kunder.
OBS.: Univisor skal have adgang til regnskabet, hvor på brugeren skal tilknyttes.
- Vælg Administrator / Alle brugere
- Vælg knappen Tilføj bruger og vælg Tilføj standard bruger

- Indtast standardbrugerens navn, ønskede login-id samt ønskede kodeord m.m.
- Brugertypen skal være 'Standard', Status skal være 'Åben'
- Lad hakket blive i 'Send e-mail', og brugeren vil modtage sit login og kodeord på mail
- I 'Firma' skal man vælge hvilket firma, som brugeren skal have adgang til

- Vælg knappen Gem
- Standardbrugeren er nu oprettet i det valgte firma.
Kunden overføres til den forhandler I har samarbejde med, og som er valgt under jeres revisor opsætning. En standardbruger vises ikke i 'Alle brugere' under 'Administrationen', da denne bruger bliver tilgængelig hos forhandleren.
Læs om revisor opsætning under
Rediger revisor...
Opret en Server bruger på en kundes regnskab
En serverbruger er en standardbruger, med brugertypen=Server. Opret en bruger, som beskrevet i Opret standardbruger, med den ændring at brugertypen skal være "Server".
Giv standard bruger adgang til bogføringsregnskab
Er brugeren allerede oprettet i Uniconta, kan man tildele brugeren adgang til et regnskab således:
- Åbn regnskabet i Uniconta
- Vælg Firma/Brugerrettigheder/Administrer brugere
- Vælg knappen Tilføj bruger
- Markér feltet 'Eksisterende' og indtast brugerens Uniconta login-id.
- I feltet Brugerrettigheder vælger du hvilke rettigheder brugeren skal have. (Disse kan også ændres efterfølgende)
- Vælg knappen OK
- Tryk på knappen Opdater hvis ikke du kan se brugeren på Administrer brugere-listen
Bloker Univisor-brugers adgang
- Vælg Administrator/Alle brugere
- Markér brugeren på listen og vælg knappen Rediger bruger
- I feltet Status kan man vælger at spærre eller slette brugeren. Når en brugers status er angivet til 'Blocked', så kan vedkommende ikke logge ind i Uniconta.
Slet Univisor-bruger
Hvis en medarbejder hos revisionsfirmaet ikke længere skal have adgang til Uniconta, så skal en af kollegerne gøre følgende:
- Vælg Administrator/Alle brugere
- Find den pågældende bruger og placer markøren på denne bruger
- Vælg knappen Rediger bruger
- Ret værdien i feltet Status til 'Deleted'
- Vælg knappen Gem

Bemærk! Brugeren kan stadig ses i listen over alle brugere, men status vil være 'Deleted', og den pågældende bruger kan herefter ikke logge ind i Uniconta.
Hvis ikke du får lov til at ændre status til 'Deleted', så kan det skyldes at, brugeren står som ejer af et eller flere regnskaber. I givet fald skal disse regnskaber overdrages til en anden ejer, inden brugeren kan sættes som 'Deleted'.
Via knappen Medlemsfirmaer, i menuen, kan man se en liste over de firmaer, som denne bruger ejer, eller har adgang til. I listen over medlemsfirmaer, er det muligt at se nummeret på ejeren af regnskabet, og man kan tjekke, om der er regnskaber som den aktuelle bruger ejer. Er brugeren ejer, skal brugeren overdrage ejerskabet af regnskaberne til en nuværende ansat.
Læs her, hvordan man skifter ejer på et regnskab:
Overdrag regnskab til anden bruger