
Beskrivelse af knapper
Nedenfor beskrives knapperne på båndet i kontoplanen.
Knap | Beskrivelse |
Tilføj finanskonto | Opret en ny finanskonto ved at vælge Tilføj finanskonto/Tilføj, eller opret en ny finanskonto som en kopi af en anden finanskonto ved at vælge Tilføj finanskonto/Kopier |
Rediger | Redigerer en allerede oprettet finanskonto |
Opdater | Efter en ændring eller oprettelse af en ny konto, skal man trykke på Opdater, for at se de nyeste konti eller rettelser. |
Filter | Filtrer kontiene, hvis du f.eks. kun ønsker at se alle konti med kontotype 'Drift'. |
Layout | Tilføj, fjern eller flyt felter vha. punkterne under Layout. Læs mere om disse funktioner her. |
Fordelinger & Periodiseringer | Opsæt fordelinger eller periodiseringer direkte på den enkelte konto her. Læs mere om fordelinger her, og periodiseringer her. |
Budget | Se budgetposterne på den aktuelle konto. Læs mere om budgetter her. |
Vedhæftede filer | Vedhæft notater og/eller dokumenter til den aktuelle konto. Læs mere om denne funktion her. |
Kontoudtog | Se kontoudtog for den valgte konto. Der kan også dobbelt-klikkes på kontolinjen for at se et kontoudtog for kontoen man står på. |
Posteringer | Se alle posteringer på den valgte konto. |
Kontosummer | Viser saldi per måned på den enkelte konto |
Moms per Debitor/ Kreditor | Viser beløb pr. momskode per debitor og kreditor på den aktuelle konto (resultatopgørelsen). |
Alle felter | Viser alle felter på den aktuelle konto og indholdet i disse felter. |
Fanen 'Rediger alle'

Knap | Beskrivelse |
Rediger alle | For at kunne redigere i oversigten og få aktiveret de efterfølgende knapper, skal du være i editerings tilstand. Det kommer du ved at vælge knappen Rediger alle. |
Tilføj finanskonto | Tilføj en ny finanskonto til kontoplanen |
Kopier finanskonto | Tilføj en ny finanskonto som en kopi af den finanskonto du har markeret. |
Slet finanskonto | Sletter den finanskonto du har markeret |
Gem | Gemmer de ændringer du har lavet, mens skærmbilledet var i "rediger-alle-tilstand". |
Eksempel: Tilføj finanskonto
For at oprette en ny finanskonto, skal du vælge knappen Tilføj finanskonto/Tilføj, og som minimum udfylde feltet Kontonummer, og herudover skal du udfylde øvrige ønskede felter. Felterne er beskrevet nedenfor i denne artikel.
Knap | Beskrivelse |
Gem | Gem din nye finanskonto, når du har udfyldt de relevante felter |
Annuller | Annullerer indtastningen og vender tilbage til forrige skærmbillede |
Slet | Sletter den aktuelle konto. Der kommer en advarsel inden kontoen slettes |
Skabeloner | Skabeloner (er beskrevet her.) |
Layout | Flyt rundt på felter m.m. via knappen Layout. Læs mere her. |
Beskrivelse af felter
Nedenfor beskrives de felter der kan ses i kontoplanen og/eller på kontokortet.Feltnavn | Beskrivelse |
Kontonummer | Kontonummeret skal udfyldes. Kontiene vises i alfanumerisk-rækkefølge, så det er en fordel at oprette alle konti med samme antal cifre, f.eks. 01010, 01011.....20100, 20101 osv. |
Kontonavn | Navnet på kontoen. Navnefeltet har en længde på 150 tegn. |
Kontotype | Her kan man vælge mellem forskellige kontotyper. Du kan læse mere om kontotyperne her. |
Indeværende år | Dette felt vises kun i kontoplans-oversigten. Feltet viser saldiene fra indeværende år på den enkelte konto. Det er en markering i feltet Aktuelt regnskabsår under Økonomi/Vedligeholdelse/Regnskabsår der afgør, hvilket regnskabsårs saldi der vises. |
Sidste år | Dette felt vises kun i kontoplans-oversigten. Feltet viser saldiene fra sidste år den enkelte konto. Det er saldiene fra regnskabsåret før det år, der har en markering i feltet Aktuelt regnskabsår under Økonomi/Vedligeholdelse/Regnskabsår der afgør hvilket års saldi, der vises her. |
Systemkonto | Her kan du vælge om den enkelte konto, skal fungere som systemkonto til f.eks. kursdifferencer og lignende. Læs mere om systemkonti her. |
Valutakode | Bruges f.eks. til bank konti i andre valutaer, der så kan afstemmes via bankafstemning.Valutakoden der vælges her vil automatisk blive foreslået, når der bogføres på kontoen i bogføringskladderne. Feltet Valutakode vises kun på konti der kan bogføres på, f.eks. konti med kontotypen = 'Drift'. |
Opslags-id | Her er det muligt f.eks. at skrive B eller Bank på bankkontoen. Når du i bogføringskladderne skal have fat i denne bankkonto, så kan du blot indtaste dit opslags-id i Konto eller Modkonto-feltet, og så vælges kontoen med det indtastede opslags-id automatisk i kladden. Bemærk dog, at hvis du f.eks. har angivet B for bank i feltet Opslags-id, og du i din bogføringskladde f.eks. indtaster et B i feltet Konto, og der vises en dropdown-liste med konti, der indeholder bogstavet B, så skal du taste TAB til denne drop-down, for at fortælle systemet, at du ikke ønsker at vælge nogen af dem på listen og den korrekte konto med det indtastede opslags-id indsættes. |
Kommentar | Her kan skrives info - kommentar kolonne kan indsættes i kontoplan og er på afslutningsark. |
Kontosummer | |
Sum | Hvis kontotypen på kontoen er 'Sum', så kan du f.eks. i dette felt angive, hvad der skal summeres. Indtast f.eks. 1001..1098 for at få sum-kontoen til at summere konto 1001 til konto 1098. Læs mere om sum-konti her. |
Gem i | Feltet Gem i muliggør at indregne kontoen i en Sum som ellers dækker et andet område. |
Beregnings-udtryk | I feltet indtastes det beregningsudtryk der skal bruges for at udregne den total, der ønskes vist på kontoen. Feltet Beregningsudtryk kan kun ses på konti med kontotype = 'Beregningsudtryk'. Læs mere om beregningsudtryk under beskrivelsen af kontotypen Beregningsudtryk i denne artikel: kontotyper-i-kontoplanen/ |
Procentdel | Feltet Procentdel kan kun ses på konti med kontotype = 'Beregningsudtryk'. Læs mere om beregningsudtryk og procentdele her. |
Gem i | Beløbene på de enkelte konti kan gemmes med nummer, f.eks. 1. Hvis du så på en anden konto ønsker at lave beregninger, hvor summen fra denne og måske andre konti, der også er gemt med nummer 1, skal indgå, så kan du blot skrive Sum(1) i feltet Beregningsudtryk for at hente beløbene fra alle disse konti. Bemærk! Feltet Beregningsudtryk kan kun ses på konti med kontotype = 'Beregningsudtryk'.Du kan se et eksempel på brugen af feltet Gem i under beskrivelsen af kontotypen Beregningsudtryk i denne artikel: kontotyper-i-kontoplanen/ |
Moms | |
Moms | Vælg en momskode. Læs om opsætning af momskodetyper her. |
Tvungen moms |
Vælg imellem følgende muligheder:
|
|
|
Standard værdier |
Her kan man lave en opsætning så følgende felter udfyldes som standard under indtastning af bilag i bogføringskladderne. Læs mere her: bogføring. |
Modkontotype |
Vælg en standard modkontotype. |
Modkonto |
Vælg en standard modkonto. |
DK-forslag |
Vælges DK Forslag, hoppes direkte til debet/kredit kolonnen |
|
|
Projekt |
Disse felter vises kun, hvis projektmodulet er slået til under Firma/Vedligeholdelse/Slå funktioner til/fra |
Art |
Vælg en art som er oprettet under Projekt/Vedligeholdelser/Projektart. Læs mere her. |
Tvungen art |
Vælg om en projekt art er tvungen under bogføring. |
|
|
Indstillinger |
|
Primo |
Indsæt kontonummer hvis kontoens sum skal overføres til anden primokonto end den der er angivet som systemkonto. Læs mere om systemkonti her: systemkonti |
Spærret i kladde |
Hvis dette felt markeres, så kan der ikke bogføres direkte på kontoen via bogføringskladderne. |
Blokeret |
Hvis dette felt markeres, så kan der slet ikke bogøres på kontoen. OBS: Det vil stadig være muligt at vælge en blokeret konto i bankafstemningen under 'Afstem linjer', da det skal være muligt at registrere en betaling fra en blokeret debitor/kreditor. |
Sideskift |
Hvis dette felt markeres, så vil der blive lavet et sidskift før denne konto ved udskrift af balancer. |
Skjul |
Hvis dette felt markeres, så vil kontoen blive skjult ved udskrift af balancer, hvis saldoen på kontoen er 0. |
Koncernkonto |
Skal der relateres til en koncernkonto, så kan koncernens kontonummer indtastes her. Koncernkonto benyttes til at sammenligne kontonumre fra 2 forskellige regnskaber. De konti der skal sammenlignes skal have det samme Koncernkontonummer. Eksempel: F.eks. i Firma1 skal kontonr. 1000 sammenlignes med kontonr. 2000 fra Firma2. Det er i Firma 1 du ønsker at udskrive balancen fra med tal fra begge regnskaber. I Firma 2 åbner du kontoplanen og udfylder feltet Koncernkonto på konto 2000 med værdien 1000 (dvs. kontonummeret fra firma 1). Herefter udskriver du en balance i Firma 1, hvor du har valgt Firma 1 i feltet Firma i første kolonne. I anden kolonne vælger du Firma 2. Du skal gøre nøjagtig det modsatte, hvis det er fra firma 2 du vil udskrive en balance med tal fra begge regnskaber. Hvis kontoen der ønskes samlet til ikke fndes i det firma, man står i, så kommer der ingen tal og ingen konto ud. |
Ekstern nummer |
Kan bruges til anden udskriftsrækkefølge i balancer. |
Ekstern navn |
Alternativt kontonavn til brug sammen med eksternt nummer i balancer. Hvis man f.eks. ønsker at få udskrevet sin balance med engelske kontonavne, så kan dette felt udfyldes med kontoens engelske navn, og ved udskrivning af balancen markeres feltet Eksternt navn, så udskrives navnene fra dette felt på balanceudskriften i stedet for kontoens almindelige navn. |
Afstemt |
Hvis en konto afstemmes på en dato, så kan der ikke bogføres på denne konto på en dato, der ligger før 'Afstemt' Dato. Konti afstemmes vha. funktionen Afslutningsark under Økonomi/Vedligeholdelse/Revisionsaktiviteter/Afslutningsark. |
Standardkonto | Hvis et land fra myndighedernes side har en standard kontoplan. F.eks. Sverige eller Holland, så kan der her skabes en relation mellem kundens og myndighedernes kontoplan. Distributøren i landet skal have indlæst kontoplanen. Den danske standard kontoplan fra erhvervsstyrelsen er tilføjet i alle danske regnskaber. |
Anvendte dimensioner | Når dimensioner er sæt op, kan man vælge om de skal være 'Aktiv', 'Ikke aktiv' eller 'Tvungen' på kontoen. Aktiv: Når en dimension er sæt til 'Aktiv' under kontoen, er det muligt at vælge dimensionen, og værdien vises når en post bogføres. Ikke aktiv: Når en dimension er sat til 'Ikke aktiv' under kontoen, er det muligt at vælge dimensionen, men værdien bogføres ikke. Tvungen: Når en dimension er sæt til 'Tvungen' under kontoen, er det ikke muligt at bogføre linjen, uden at sætte dimensionen på. Læs mere her. |
Dimension | Her kan man vælge dimensioner, som er sæt op under Økonomi/Vedligeholdelse/Dimensioner. Læs mere her. |