Under
Økonomi/Vedligeholdelse/Betalingsbetingelser oprettes og vedligeholdes betalingsbetingelserne, der kan bruges i både debitor- og kreditormodulerne.
Opret/rediger betalingsbetingelse
En betalingsbetingelse oprettes ved at vælge
Tilføj på båndet.
Hvis du ønsker at ændre opsætning på en allerede oprettet betalingsbetingelse, skal du vælge
Rediger på båndet.
Beskrivelse af felter
Nedenfor beskrives felterne under betalingsbetingelser.
Bemærk! Hvilke felter der vises afhænger af valget i feltet
Betalingsmetode.
Feltnavn |
Beskrivelse |
Betaling |
En kort kode/navn til betalingsbetingelsen |
Navn |
Et beskrivende navn til betalingsbetingelsen |
Standard |
Markér dette felt, hvis denne betalingsbetingelse skal være standard. Dvs. hvis der f.eks. oprettes debitorer og kreditorer uden der vælges en betalingsbetingelse, skal denne betalingsbetingelse så angives automatisk på kunden/leverandøren? |
Betalingsmetode |
Der kan vælges følgende betalingsmetoder:
Kontant = Betalinger der modtages her og nu. Se beskrivelse af denne betalingsmetode nedenfor i særskilt afsnit.
Dage = Vælges 'Dage' sættes forfaldsdagen til dags dato plus det antal dage, der er indtastet i feltet Antal Dage.
Løb.Uge = Vælges 'Løb.Uge' sættes forfaldsdagen til slutdatoen i indeværende uge plus det antal dage der står i feltet Antal Dage.
Løb.Måned = Vælges 'Løb.Måned' sættes forfaldsdagen til slutdatoen i indeværende måned plus det antal dage der står i feltet Antal Dage.
Forudbetalt = Vælges hvis betalingen er forudbetalt.
KreditKort = Betalingsmetoden Kreditkort har pt. ikke en tilknyttet funktion. Dvs. det anbefales ikke at anvende denne betalingsmetode.
Factoring-Konto = Denne metode må ikke benyttes. |
Flyt weekend til mandag |
Version-93: Hvis forfaldsdatoen ikke skal falde på en weekend, sættes flueben i dette felt. |
Respitdage |
Antal dage fra forfaldsdato på regningen eller rykkeren, før der kan rykkes.
Version-93 Det er nu muligt at hente feltet "Fristdato", Som referere til respitdage, ind på åbne poster på debitoren, det er muligt at rette i feltet.
Det er også muligt at hente feltet ind i "Fakturaer" fra Layout og andre felter, men der kan man ikke rette i feltet. |
Antal dage |
Indtast det antal dage, der skal tillægges faktura-datoen for at finde forfaldsdatoen.
Læs også beskrivelserne til feltet Betalingsmetode ovenfor. |
Slut måned |
Hvis der f.eks. oprettes en betalingsbetingelsen med løbende måned + 30 dage, så anbefales det at vælge 'Løb.Måned' i feltet Betalingsmetode, men kun at indtaste '28' i feltet Antal dage, for så samtidig at markere feltet Slut måned, således at betalingsbetingelsen også vil virke korrekt, når der f.eks. faktureres 15. januar og hvor betalingen skal forfalde d. 28. februar. Se særskilt eksempel nedenfor. |
Delbetaling |
|
Finanskonto |
Dette felt benyttes i forbindelse med betalingsmetoden 'Kontant' og 'Forudbetalt'. Se beskrivelse af disse betalingsmetoder nedenfor i forbindelse med eksemplerne. |
Modkonto |
Feltet benyttes i forbindelse med betalingsmetoden 'Forudbetalt'. Se beskrivelse af denne betalingsmetode nedenfor i forbindelse med eksemplerne. |
Opret to posteringer |
Dette felt benyttes i forbindelse med betalingsmetoden 'Kontant'. Se beskrivelse af denne betalingsmetode nedenfor i særskilt afsnit. |
Kasserabat % |
Hvis der ved brug af betalingsbetingelsen også skal beregnes et kasserabat-beløb, som kan modregnes ved betaling af fakturaen, så angives procentsatsen her, og i feltet Kasserabat.dage angives hvilken betalingsdato der vil udløse kasserabatten automatisk.
Læs mere om håndtering af kasserabat her. |
Slut måned Kasserabat |
Hvis kasserabat-dage er 30, anbefales det at angive 28 i feltet Kasserabat.dage og så samtidig markere dette felt. Læs mere om håndtering af kasserabat her. |
Kasserabat.dage |
De beskrivelse i feltet Kasserabat%. Læs mere om håndtering af kasserabat her. |
Kasserabatmetode |
Vælg om kasserabatten skal beregnes af netto- eller bruttobeløbet, dvs. fakturabeløbet inkl. eller ekskl. moms. Læs mere om håndtering af kasserabat her. |
Tilbagefør moms af kasserabat |
Vælg om momsen af kasserabatten skal tilbageføres. Læs mere om håndtering af kasserabat her. |
Eksempel 1 - Løbende måned + 1 måned
Hvis betalingsmetoden skal være løbende måned+1 måned, så skal den opsættes således for også at virke i februar:
Eksempel 2 - Netto 30 dage men minus 3% ved netto 10 dage
Hvis betalingsmetoden skal være netto 30 dage og samtidig har en kasserabat på 3% ved betaling inden 10 dage, så skal den opsættes således:
Eksempel 3 - Netto kontant
Hvis Betalingsmetode er netto kontant, kan betalingsbetingelsen oprettes på 2 måder:
- Vælg 'dage' i feltet Betalingsmetode og '0' i feltet Antal dage
- Opret den som vist nedenfor, men vær opmærksom på valgene i felterne Finanskonto og Opret to posteringer.
I feltet Finanskonto angives en konto af typen 'Bank', og når betalingsbetingelsen benyttes på en salgsfaktura, så vil der ikke blive bogført en postering på debitoren, idet beløbet med det samme bogføres som modtaget på denne bankkonto.
Hvis du ønsker at der bliver bogført en postering på debitoren, men samtidig at denne bogføres væk igen i forbindelse med betalingen, så skal du markere feltet Opret to posteringer.

Bemærk! Efter bogføring af et kontantsalg eller indkøb er der sat flueben i feltet
Kontant under
Debitor/Rapporter/Fakturaer eller
Kreditor/Rapporter/Fakturaer.
Dette viser at der ikke er dannet poster på debitor/kreditor status kontoen.

Mulig fejlbesked, ved manglende opsætning af Kontant.
Fejl: Kontonummer er ikke angivet PaymentTerms: Kontant
Eksempel 4 - Forudbetalt
Udfyld den konto, hvor modposten til debitor/kreditorposten ønskes posteret.