Der kan være køb og salg, hvor varen ikke er momspligtig, eller hvor varen er inkl. moms, og der ikke skal beregnes moms, f.eks. fragt, fordi det blot er en viderefakturering af ydelsen fra transportøren. Det er muligt både at fakturere momspligtige og ikke momspligtige varer på samme faktura. Det følgende beskriver, hvordan du sætter Uniconta op til at håndtere varer, hvoraf der ikke skal beregnes moms.
Forudsætning for at kunne fakturere varer og ydelser uden momsberegning:
- En momskode med 0%-sats, en for både indgående og udgående moms, hvis du både skal kunne købe og sælge varen uden moms.
- En varegruppe hvorpå du peger på momskoden med 0%-satsen, og foretager øvrig opsætning mht. omsætnings og købskonti m.m.
- Varenumre tilknyttet ovennævnte varegruppe(r).
- På debitor- og kreditorgrupper skal feltet Omsætningskontering være udfyldt med 'Varegruppe'.
- De finanskonti der er valgt som omsætnings-og varekøbskonti på varegruppen skal udfyldes med værdien 'Valgfri' i feltet Tvungen moms i kontoplanen.
(1) Momskoder
Momskode til momsfrit salg DK Nedenfor beskrives, hvordan du opretter en momskode til momsfrit salg i DK.- Vælg Økonomi/Vedligeholdelse/Moms
- Vælg knappen Tilføj, hvis ikke du allerede har en momskode med 0% i Sats og med Moms operation, Salg = 'S2'
- Udfyld eksempelvis felterne som vist nedenfor. Husk at Sats skal være 0, og Moms operation, Salg = 'S2'.
- Vælg Økonomi/Vedligeholdelse/Moms
- Vælg knappen Tilføj, hvis ikke du allerede har en momskode med 0% i Sats og med Moms operation, indkøb = 'k1'
- Udfyld eksempelvis felterne som vist nedenfor. Husk at Sats skal være 0, og Moms operation, indkøb = 'k1'.

(2) Varegrupper
Nedenfor beskrives, hvordan du opretter og/eller redigerer en varegruppe, der skal bruges til momsfrie varer.- Vælg Lager/Vedligeholdelse/Varegrupper
- Vælg knappen Tilføj hvis ikke du allerede har en varegruppe til momsfrie varer, alternativt vælg knappen Rediger for at redigere den eksisterende varegruppe.
- Udfyld felterne Salgsmoms (Indland) og Købsmoms (Indland) med momskoderne med 0%-satserne. Sørg for at udfylde øvrige felter på varegrupperne på tilsvarende vis, som dine øvrige varegrupper, dvs. med varelagerkonti, tab/vind osv.
- Hvis du har salg og køb til udlandet af varer fra denne varegruppe, så skal du udfylde felterne til købs- og salgsmoms til EU-medlemslande, Udlande osv. med momskoder til EU og udland i stedet for momskoderne UM og IUM.
- Tjek ligeledes momsvalg og kontoopsætning på dine øvrige varegrupper, for når du ifm. punkt 5 vælger at konteringsopsætningen skal hentes fra varegrupper, så er det vigtigt at opsætningen også er korrekt på de øvrige varegrupper.

(3) Varer
Nedenfor beskrives, hvordan du opretter og/eller redigerer momsfrie varer, så de knyttes til ovennævnte varegruppe.- Vælg Lager/Varer
- Vælg knappen Tilføj vare/Tilføj vare for at oprettet et nyt varenummer, hvis ikke du allerede har oprettet varenummeret i forvejen. Alternativt vælges knappen Rediger for at åbne varekortet på det eksisterende varenummer.
- Udfyld/ret feltet Gruppe, så det er udfyldt med varegruppen til de momsfrie varer.

(4) Debitor-/kreditorgrupper
Nedenfor beskrives, hvordan du redigerer opsætningen på debitor- og kreditorgrupperne, så det er moms- og kontoopsætningen fra varegrupperne der bruges, i stedet for opsætningen på debitor/kreditorgrupperne.- Vælg Debitor/Vedligeholdelse/Debitorgrupper og Kreditor/Vedligeholdelse/Kreditorgrupper
- Tjek at feltet Omsætningskontering er udfyldt med værdien 'Varegrupper'. Bemærk! Ovennævnte skal gøres på alle debitor- og kreditorgrupper.
(5) Finanskonti
Nedenfor beskrives, hvordan du ændrer opsætning på den finanskonto, hvorpå du bogfører det momsfrie salg, så det tillades at du bogfører med momskode på kontoen. Dette er kun nødvendigt at ændre, hvis du tidligere har angivet at der ikke må bogføres med momskoder på kontiene.- Vælg Økonomi/Kontoplan
- Find din omsætningskonto og vælg knappen Rediger for at tjekke at feltet Tvungen moms er udfyldt med værdien 'Valgfri'
- Dette skal du ligeledes gøre på dine varekøbskonti/varelagerkonti, hvis du også har momsfrit køb.