Ved brug af varenavnegrupper er det muligt at oprette længere varenavne/beskrivelser, eller oversætte varenavne/beskrivelser til et andet sprog.
Vælg Lager/Vedligeholdelse/Varenavnegrupper
Bemærk! Dette menupunkt vises kun, hvis feltet 'Kunde/leverandør varenummer' er markeret under Firma/Vedligeholdelse/Slå funktioner til/fra. Varenavnegrupper er med andre ord en del af logistik-modulet og kan kun slåes til ved brug af Uniconta windows programmet.
Bemærk! al opsætning skal ske i Windows programmet. Læs mere her.

Hvor benyttes varenavnegrupper
- De lange varenavne/beskrivelser benyttes på salgs- og indkøbsdokumenterne.
- Kundens varenummer benyttes på salgsdokumenterne og leverandørens varenummer, benyttes på indkøbsdokumenterne.
- I feltet Kunde/leverandør varenummer på ordre-/indkøbslinjer kan eget varenummer findes vha. en søgning på kundens-/leverandørens varenummer.
- Varenavne/beskrivelser på et andet sprog benyttes både på salgs- og indkøbsdokumenterne.
Opret en Varenavnegruppe
Vælg Lager/Vedligeholdelse/Varenavnegruppe Klik på ‘Tilføj post’ i menubåndet, for at oprette en eller flere varenavnegruppe. En varenavnegruppe består af Navn og et Sprog. Navn feltet kan indeholde 30 tegn og Sprog vælges udfra en dropdown liste. Klik på ‘Gem’ (den lille sky, helt ude til højre på linjen) for at gemme de indtastede data.Tildel en varenavnegruppe til en debitor/kreditor
For at gøre brug af en varenavnegruppe, skal denne tildeles på debitor og/eller kreditor siden. En 'Varenavnegruppe' kan tildeles direkte på debitor eller kreditor, men kan også tildeles på debitorgruppe eller kreditorgruppe, og sidst men ikke mindst ændres på selve indkøb-/salgsordren. OBS: Hierakiet ved brug af varenavnegruppen er følgende: (herunder beskrevet for debitor, men gælder også for kreditor)- Vælger man varenavnegruppen på debitorgruppen, benyttes denne på alle debitorer tildelt til denne debitorgruppe, ved generering af relevante dokumenter (tilbud, ordrebekræftelse, følgeseddel eller faktura)
- Vælger man varenavnegruppe på en debitor, benyttes denne på den debitor ved generering af relevante dokumenter.
- Vælger man varenavnegruppe på en debitor, hvor der også er tildelt en varenavnegruppe på debitorgruppen, benyttes den tildelte varenavnegruppe fra debitoren, ved generering af relevante dokumenter.
- Vælg Debitor/Debitor
- Marker den ønskede debitor og klik på 'Rediger'.

- I feltet 'Varenavnegruppe', vælger du den varenavnegruppe som denne debitor skal have tildelt.
- Klik på 'Gem' for at gemme ændringen.