Version-94Med det nye modul – er det nu muligt at forbedre sikkerheden af kreditors bankoplysninger, som bruges til betaling.
Sker der ændringer af Bankkontonummer, FI-kreditornummer, IBAN eller SWIFT, så vil bankoplysningerne skifte status til ’Afventer Godkendelse’ og vil ikke kunne bruges til betaling før end, at de er blevet godkendt af rette person.
Det kan bidrage til at opdage mistænkelige aktiviteter eller uregelmæssigheder i bankoplysningerne og muliggør, at der træffes passende foranstaltninger for at sikre bankoplysningernes integritet og beskytte mod svindel.
Aktivering af modul
Modulet aktiveres under ’Slå funktioner til/fra’:

Ved aktivering af modulet vil der være en række funktioner og skærmbilleder, som vil ændre sig. Det vil alt sammen blive gennemgået i denne artikel.
Opsætning af modul
Godkender
Det er vigtigt, at man får taget stilling til hvem i virksomheden, der skal have rettigheder til at godkende kreditors bankoplysninger.
Standard vil ejeren af regnskabet have rettigheder til at godkende, når modulet aktiveres.
Opsætningen foretages under ’Administrer brugere’. Her er der kommet et nyt menupunkt ’Andre indstillinger’.

Der sættes ’hak’ i ’Tillad godkendelse af kreditorbetalingsinformationer’ hvis medarbejderen skal have rettigheder til at godkende kreditor bankoplysninger.

Note: Ejeren af et regnskab har som standard adgang til alt under ’Andre indstillinger’ selvom, der ikke er sat hak i felterne. For at fjerne ejeren som godkender, skal man pt. benytte denne workaround. Der skal oprettes en record i CompanyUserAccess. Det gøres ved f.eks. at ændre en værdi under Brugerrettigheder. Den kan herefter ændres tilbage. Nu kan der ændres værdier under 'Andre indstillinger' for ejeren.
Kreditor
Når modulet aktiveres, så vil alle nuværende kreditor bankoplysninger, som standard være defineret som godkendt. Det er først, når bankoplysninger ændres, at der kræves en godkendelse.
Note: Feltet ’Godkend bankoplysninger’ vil være blankt og vil først få en værdi første gang man ændre bankoplysningerne på kreditoren.
Feltgruppen ’Betaling’ har ændret sig på kreditoren:
Beskrivelse af felter
Feltnavn |
Beskrivelse |
Godkend bankoplysninger |
Det er et status-felt som har værdien i.e. (<blank>, Afventer og Godkendt):
<blank>, feltet er blankt så længe man ikke har ændret bankoplysninger på kreditoren efter, at man har aktiveret modulet. Det betyder, at bankoplysninger pr. default er Godkendt.
<Afventer> denne status indikerer, at der er foretaget ændringer i bankoplysningerne og det kræver godkendelse før de kan benyttes til betalinger.
<Godkendt> denne status indikerer, at kreditors bankoplysninger er godkendt og kan bruges til betalinger |
Betalingsmåde |
Det er muligt at ændre værdien i dette felt.
Her angives hvilken Betalingsmåde der standard benyttes for denne kreditor.
Værdien i feltet Betalings-ID vil ændre sig efter, hvilken Betalingsmåde der vælges. |
Betalings-ID |
Det er ikke muligt at ændre værdien i dette felt. Her vises værdien, som står under kreditor bankoplysninger. |
SWIFT |
Det er ikke muligt at ændre værdien i dette felt. Her vises værdien, som står under kreditor bankoplysninger.
SWIFT-koden benyttes til internationale betalinger. |
Bankoplysninger

I kreditoroversigten er der kommet et nyt menupunkt ’Bankoplysninger’. Menupunktet har to undermenuer:
- Bankkonto – åbner skærmbillede med kreditors bankoplysninger.
- Godkend – Godkend bankoplysninger. Menupunkt er kun aktivt, hvis bruger har rettigheder til at godkende.
Vælges menupunktet Bankkonto åbnes følgende skærmbillede.
Beskrivelse af felter - Bankoplysninger
Nedenfor er en beskrivelse af felterne
Feltnavn |
Beskrivelse |
Bankoplysninger |
|
Bankkonto |
Feltet er BBAN som er det nationale bankkontonummer i DK – <Registreringsnummer> - <Bankkontonummer> |
FI-Kreditornummer |
Det er den 8 cifret kode, der er angivet på indbetalingskortet, som refererer til en bankkonto (FIK eller GIRO) |
FI-Maske |
Det har vi også i dag, men nu er det kun den første del altså selve BetalingsID.
Den er især meget nyttig, når der benyttes Uncionta Scan/Paperflow, så behøver vi kun at kunne afløfte Fakturanummer.
Note: Der kan ændres i dette felt uden, at der kræves godkendelse. |
SWIFT |
SWIFT-koden benyttes til internationale betalinger. |
IBAN |
IBAN benyttes til internationale betalinger. Der valideres for om, det er et valid IBAN-nummer. |
Betalingsmåde |
Det er ikke muligt at ændre værdien i dette felt.
Det viser blot, hvad man under kreditor har valgt som default Betalingsmåde. |
Adresse |
|
|
Her kan man angive banknavn og adresse.
Banknavn og adresse hentes automatisk, når man indtaster en valid bankkonto. Bank og adresse findes ud fra det 4-cifrede registreringsnummer. |
Med det nye modul kan der angives mere end en betalingsmåde. I ovenstående eksempel har vi kun betalingsmåden ’+71’. Vi kan nu udfylde de andre bankoplysninger, hvis vi kender dem.

Trykkes der Gem og man har rettigheder til at Godkende, så vil bankoplysningerne automatisk ændre status = Godkendt, hvis man ikke har rettigheder, så vil status fortsat have værdien ’Afventer’.
Ændres der i bankoplysningerne så vil der også blive skrevet i loggen, så man kan spore, hvem der har lavet ændringerne og hvem der har godkendt. Det er kun ændringer i følgende felter, som vil ændre status og blive skrevet i loggen.
Herunder kan man se i loggen, at en bruger har ændret FI-kreditornummer (FIK) og tilføjet BankAccount (Bankkonto)
Massegodkendelse af bankoplysninger
I kreditor-oversigten kan man godkende flere kreditor bankoplysninger på en gang ved at markere dem og trykke på Godkend.
Notifikations-center
Ændringer af bankoplysninger skrives også under Notifikationer.
Præferencer (e-faktura)
Ved aktivering af modulet vil nedenstående checkmark blive synlig under Firma/Vedligeholdelse/Præferencer.

Sættes der et hak i dette felt, så vil kreditor bankoplysninger blive opdateret, hvis der er forskel på det, der står på kreditor sammenlignet med det, som leverandøren har angivet i den e-faktura, der modtages.
Note: På denne måde vil bogholderen blive gjort opmærksom på, at leverandøren har skiftet bank eller på anden vis ændret sine betalingsoplysninger, hvis man ikke har et hak her, så vil bogholderen først blive opmærksom på ændring af bankkonto, når betalingen evt. bliver afvist i banken eller når leverandøren gør opmærksom på ændringerne.
Et eksempel:
I e-fakturaen tillader Leverandøren FIK71 betaling eller kontooverførsel

I Uniconta er leverandørens betalingsoplysninger registreret som vist herunder inden-fakturaen modtages.
Leverandøren har skiftet bank – altså en ændring af feltet Bankkonto. Leverandøren ønsker heller ikke længere, at der kan betales via IBAN. FIK71 FI-kreditornummer er det samme.

Følgende opdateringer er foretaget ifm. modtagelsen af e-fakturaen.
Bankkonto er blevet opdateret og SWIFT/IBAN er fjernet. Bankens adresse er også blevet opdateret.
Status er også sat til ’Afventer’, da en ændring af bankoplysninger kræver en Godkendelse.

I loggen vil det også fremgå, hvad der er sket. I Brugernavn vil der stå ’e-faktura’, når opdatering sker via en e-faktura.
Betalingsforslag
Under betalingsforslag er der kommet en validering for om kreditor bankoplysningerne er godkendte. Hvis de ikke er godkendt, vil betalingen fejle med følgende besked ’Kreditor bankoplysninger er ikke godkendt’.
Det er stadig muligt for brugeren at ændre i feltet Betalings-ID, men betalingen vil blive afvist, hvis den ikke matcher de godkendte bankoplysninger på kreditoren.
Det er muligt at ændre betalingsmåden på betalingsforslaget og så hentes de godkendte oplysningerne fra kreditorens bankoplysninger.
Uniconta-scan og Paperflow
Har man hak i parameteren 'Automatisk opret kreditor' i afsnittet 'Dokument scanner' under præferencer, så vil bankoplysningerne blive oprettet på kreditoren.