Statistikgrupper benyttes til at samle en mængde af varer i grupper, der så kan bruges til statistik formål. Dette kan være en fordel fremfor at styre statistik ud fra varegrupper, da disse kræver korrekt konteringsopsætning.
For at kunne lave statistikgrupper skal det først slås til. Dette gøres under Firma/Vedligeholdelse/Præferencer i den boks der hedder 'Lager', sæt flueben i 'Supplerende varegrupper'. Det kan være nødvendigt at logge ud og ind i Uniconta for at det slår igennem.
Herefter vil der komme nogle nye menupunkter frem under Lager/vedligeholdelse/Grupper, hvor statistikgrupper er et af dem. Statistikgrupper skal oprettes med et nummer og et navn.
Vælg Lager/Vedligeholdelse/Grupper/Statistikgruppe for at vise oversigten over statistikgrupperne.
Varegruppens lokalmenu
Beskrivelse af menuen
Navn | Beskrivelse |
Tilføj post | Klik her for at tilføje en Statistikgruppe |
Slet post | Klik her for at slette en statistikgruppe |
Gem | Klik her for at Gemme en statistikgruppe |
Opdater | Efter en ændring eller oprettelse af en ny statistikgruppe, skal man trykke på 'Opdater', for at se rettelserne. |
Layout | Her kan man mm. vælge og gemme et layout. Læs mere her. |
Alle felter | Denne knap viser alle felter i den varegruppe man står på. |
For at tilknytte et varenummer til en statistikgruppe skal der vælges en af de oprettede grupper i feltet 'Statistikgruppe' i boksen 'Supplerende varegrupper' inde på varen.
Under Lager/Rapporter/Statistik/Statistik Kan feltet 'Statistikgruppe' hentes ind via Layout/Andre felter, feltet ligger under 'InvItem', som skal foldes ud og sæt flueben i 'Statistikgruppe'.
Stå på feltet 'Statistikgruppe', højreklik og vælg 'Grupper efter', så vil der blive grupperet efter statistikgrupperne.