Opret en revisorbruger (ny medarbejder hos univisor)
Bemærk! Denne funktion opretter en Univisor ('Accountant') bruger og IKKE en standard bruger. Denne metode skal derfor kun bruges til at tilføje medarbejder hos revisoren (Univisoren) som skal have ADGANG TIL ALLE REGNSKABER, som har valgt Univisor-virksomheden under Firmaoplysninger.
- Log ind i Uniconta med din bruger (univisor-bruger)
- Vælg et tilfældigt regnskab, hvis ikke du automatisk ryger ind i dit standard regnskab
- Vælg Administrator / Alle brugere
- Vælg knappen Tilføj bruger og vælg Tilføj revisor Version-95
- Indtast medarbejderens navn, ønskede login-id samt ønskede kodeord m.m.
- Brugertypen skal være 'Standard', Status skal være 'Åben'
- Lad hakket blive i 'Send e-mail', og brugeren vil modtage sit login og kodeord på den indtastede e-mail
- Vælg knappen Gem
- Univisor brugeren er nu oprettet på den nedarvede Univisor aftale.
Vælg evt. firma (nederst) som brugeren skal have adgang til ved at trykke på pilen i højre side af feltet eller skriv firmanavnet. Dette vil typisk være revisionsfirmaets eget regnskab, hvis der benyttes Uniconta Time. Er revisionsfirmaets eget regnskab ikke oprettet vil feltet oftest være tomt. Dette firma bliver sat som standard regnskab på brugeren.
Vælges revisionsfirmaets eget regnskab skal brugerrettigheder måske sættes op. Læs evt. mere her...
Husk at en Univisor bruger (med rolle: 'Accountant') har adgang til ALLE regnskaber, som har valgt Univisoren under 'Firmaoplysninger'. Hvis man ikke ønsker dette, er der mulighed for ejeren af de enkelte regnskaber at begrænse adgang for de individuelle Univisor/ Accountant Login-ids. Læs mere om mulighederne her...
Læs mere om tildeling af Univisor adgang under 'Firmaoplysninger' her...
Der er også mulighed for at oprette et regnskab hvor det ikke er alle Univisorens 'Accountant' bruger der får adgang. Læs mere her.
A) Opret en Serverbruger (der er af typen Univisor)
En Univisor kan stå som serverbruger. En sådan kan benytte både add-on (Tillægsløsninger) og få adgang som bruger af Uniconta klienterne. En Univisor, der har typen "Standard" kan ikke tilgå add-ons, der har typen "Server"
B) Opret en Serverbruger (som ejes af Univisor og som er en standard bruger)
En sådan bruger anbefales såfremt en Univisor har regnskaber hvortil der skal benyttes Add-ons af typen "Server" og hvor det ikke ønskes at brugeren har adgang til alle regnskabet ejet af revisor og regnskaber, hvor revisor er valgt under firmaoplysninger.
I begge ovenstående tilfælde oprettes en server bruger således:
For at oprette en serverbruger, skal man gøre følgende: https://www.uniconta.com/da/support/tillaegsloesninger-og-brugere/
- Vælg Administrator / Alle brugere
- Vælg knappen Tilføj bruger og vælg
- Tilføj Intern, hvis type A skal oprettes. Version-95
- Tilføj Ekstern, hvis type B skal oprettes. Version-95
- Indtast serverbrugerens kaldenavn (navn), login-id samt et kodeord m.m.
- Brugertypen skal være 'Server', Status skal være 'Åben'
- Lad markeringen være i feltet Send e-mail, så vil brugeren modtage login og kodeord på mail
- Markér feltet Flere aktive logins på samme login-id
- Vælg knappen Gem
- Serverbrugeren er nu oprettet på den nedarvede Univisor aftale, og har adgang til alle regnskaber
Opret en faktureringsbruger
Giv slutbruger en ’faktureringsbruger’ adgang. Abonnementet bliver hos Univisoren.
OBS.: Univisor skal have adgang til regnskabet, hvor på faktureringsbrugeren skal tilknyttes.
Læs mere om faktureringsbrugeren her...
Hvis en Univisor ejer et regnskab, (og abonnementet) og vil give en bruger adgang til at kunne fakturere, godkende bilag og se driften, kan Univisoren oprette en faktureringsbruger til sin kunde.
En faktureringsbruger kan enten oprettes som helt ny bruger eller man kan tilføje en allerede eksisterende bruger som faktureringsbruger på et regnskab.
Opret helt ny faktureringsbruger
- Åbn Uniconta
- Vælg et tilfældigt regnskab, evt. standard regnskab. Da Administrator modulet går på tværs af regnskaber er det ikke vigtigt hvilket regnskab man står i.
- vælg Administrator / Alle brugere
- Vælg knappen Tilføj bruger på båndet, og herunder Tilføj faktureringsbruger

- Indtast faktureringsbrugerens navn, ønskede login-id samt kodeord m.m.
- Brugertypen skal være 'Standard' og Status skal være 'Åben'
- Lad markeringen blive i feltet 'Send e-mail', så vil brugeren modtage login og kodeord på mail
- I 'Firma' skal man vælge hvilket firma, som brugeren skal have adgang til. Systemet vil automatisk foreslå det regnskab du står i, men du kan sagtens ændre valget her.
- Brugerrettigheder skal altid stå til 'Fuld'
- Vælg knappen Gem på båndet, og faktureringsbrugeren er nu oprettet i det valgte firma.
Regningen på fakturabrugeren sendes til Univisoren.
Tilføj en allerede eksisterende bruger som faktureringsbruger på et regnskab
- Vælg det regnskab hvor brugeren skal tilføjes.
- Vælg Firma/Brugerrettigheder/Administrer brugere og tryk 'Tilføj bruger' på båndet og vælg 'Tilføj faktureringsbruger'
-
-
- I pop up vinduet skrives login-id på den bruger der skal tilføjes til regnskabet, brugerrettigheder skal stå til 'Fuld'. Det er også muligt at sætte en udløbsdato på brugeren, hvis det er en tidsbegrænset periode brugeren skal have adgang til regnskabet. Til sidst trykker man 'OK' og når brugeroversigten opdateres eller tilgås på ny, vil den tilføjede bruger fremgå.
- Stå på brugeren og tryk 'Menulayout' på båndet og vælg 'Faktura' i drop down under feltet 'Faste profiler'.
-
Ændre en standardbruger til faktureringsbruger
Ønsker man at ændre en standardbruger til en faktureringsbruger, f.eks. hvis en Univisor overtager ejerskabet af regnskabet, og kunden blot ønsker adgang til at fakturere, og har en standardbruger i forvejen.
Bemærk! Dette kan kun benyttes hvis Univisoren ejer regnskabet!
-
-
- Vælg Firma/Brugerrettigheder/Administrer brugere
- Marker den bruger der skal ændres til en faktureringsbruger. Denne bruger skal have Rolle som Standard.
- Vælg Brugerrettigheder i menuen, og sæt alle rettigheder til 'Fuld'. Hvis man ændre i disse rettigheder, kan vi ikke garantere at en faktureringsbruger virker, som den skal.
- Vælg Menulayout i menuen, og vælg 'Faktura' i feltet Faste profiler.
- Klik på Gem, og standardbrugeren er nu ændret til en faktureringsbruger.
-
Herunder ses et regnskab med Accountant som ejer, og to faktureringsbrugere tilknyttet.
Opret en kiggebruger
Kiggebruger - IESBA Code of Ethics
Den 15. december 2024 trådte en række ændringer til IESBA Code of Ethics i kraft. Ændringerne vedrører godkendte revisorers brug af teknologi, bl.a. i forhold til det regnskabsprogram, de anvender på vegne af deres kunder.
Vi har nu løst denne problemstilling, så det lever op til reglerne om revisors uafhængighed. Der kan nu på et kunderegnskab oprettes en kigge-bruger, der kan se regnskabsdata, samt udlæse disse i en backup-fil. Det er en kopi af fakturabrugeren, så derfor kan denne bruger kun tilknyttes af en Univisor.
I Uniconta Web kan "Kigge brugere" masse oprettes. Læs mere her.
Opret en standardbruger
En standardbruger er en bruger, som IKKE er medarbejder hos Univisoren og derfor IKKE skal have adgang til alle Univisorens regnskaber. En standardbruger kunne f.eks. være en medarbejder hos en af univisorens kunder.
OBS.: Univisor skal have adgang til regnskabet, hvor på brugeren skal tilknyttes.
-
-
- Vælg Administrator / Alle brugere
- Vælg knappen Tilføj bruger og vælg Tilføj standard bruger
- Indtast standardbrugerens navn, ønskede login-id samt ønskede kodeord m.m.
- Brugertypen skal være 'Standard', Status skal være 'Åben'
- Lad hakket blive i 'Send e-mail', og brugeren vil modtage sit login og kodeord på mail
- I 'Firma' skal man vælge hvilket firma, som brugeren skal have adgang til
- Vælg knappen Gem
- Standardbrugeren er nu oprettet i det valgte firma.
-
Kunden overføres til den forhandler I har samarbejde med, og som er valgt under jeres revisor opsætning. En standardbruger vises ikke i 'Alle brugere' under 'Administrationen', da denne bruger bliver tilgængelig hos forhandleren.
Læs om revisor opsætning under Rediger revisor...
Giv standard bruger adgang til bogføringsregnskab
Er brugeren allerede oprettet i Uniconta, kan man tildele brugeren adgang til et regnskab således:
-
-
- Åbn regnskabet i Uniconta
- Vælg Firma/Brugerrettigheder/Administrer brugere
- Vælg knappen Tilføj bruger
- Markér feltet 'Eksisterende' og indtast brugerens Uniconta login-id.
- I feltet Brugerrettigheder vælger du hvilke rettigheder brugeren skal have. (Disse kan også ændres efterfølgende)
- Vælg knappen OK
- Tryk på knappen Opdater hvis ikke du kan se brugeren på Administrer brugere-listen
-
Bloker Univisor-brugers adgang
-
-
- Vælg Administrator/Alle brugere
- Markér brugeren på listen og vælg knappen Rediger bruger
- I feltet Status kan man vælger at spærre eller slette brugeren. Når en brugers status er angivet til 'Blocked', så kan vedkommende ikke logge ind i Uniconta.
-
Slet Univisor-bruger
Hvis en medarbejder hos revisionsfirmaet ikke længere skal have adgang til Uniconta, så skal den kollega hos jer, der er "ejer" (kontaktperson) på Univisor-aftalen og/eller Univisor-abonnementet, gøre følgende:
-
-
- Vælg Administrator/Alle brugere
- Find den pågældende bruger og placer markøren på denne bruger
- Vælg knappen Rediger bruger
- Ret værdien i feltet Status til 'Deleted'
- Vælg knappen Gem
-
Bemærk! Brugeren kan stadig ses i listen over alle brugere, men status vil være 'Deleted', og den pågældende bruger kan herefter ikke logge ind i Uniconta.
Hvis ikke du får lov til at ændre status til 'Deleted', så kan det skyldes at, brugeren står som ejer af et eller flere regnskaber. I givet fald skal disse regnskaber overdrages til en anden ejer, inden brugeren kan sættes som 'Deleted'. Læs evt. mere her.
Via knappen Medlemsfirmaer, i menuen, kan man se en liste over de firmaer, som denne bruger ejer, eller har adgang til. I listen over medlemsfirmaer, er det muligt at se nummeret på ejeren af regnskabet, og man kan tjekke, om der er regnskaber som den aktuelle bruger ejer. Er brugeren ejer, skal brugeren overdrage ejerskabet af regnskaberne til en nuværende ansat.
Læs her, hvordan man skifter ejer på et regnskab:
Overdrag regnskab til anden bruger