Gå til Lager/Vedligeholdelse/Efterberegn lagerbeholdning for at efterberegne lageret.
Antal på lager beregnes ud fra posteringer på lageret.
Såfremt Uniconta viser forskelle mellem Lagerposteringer og Beholdningsoversigter skal der køres en efterberegning af lageret. Det sikrer, at det antal der er Købt/Solgt/faktureret osv. både i indkøb og salg, bliver genberegnet i sumtabellerne og dermed vises korrekt på bl.a. beholdningsoversigter. Der rettes intet på lagerposterne.
Det anbefales at køre Efterberegn lagerbeholdning en gang om ugen.
Der kan kun køre efterberegning en gang i døgnet.
Der kan vælges: Kør om natten. Det betyder at der ikke efterberegnes her og nu, men først den efterfølgende nat.
En efterberegning af lageret tager ca. 2 minutter
OBS.: Hvis genberegningen fejler. Læs mere her.
Bemærk! En Efterberegn lagerbeholdning, bliver kun udført på de varer der kører med lagerstyrring. Tjek under Firma/Vedligeholdelse/Slå funktioner til/fra, om der er sat hak i både Lagerstyrring og Alle varer. Er der ikke hak i begge felter, skal man på de varer, man ønsker en efterberegning på, tjekke om der er hak i Brug lagerstyrring. Det er vigtig at de varer, der skal efterberegnes, benytter lagerstyrring, ellers virker efterberegningen ikke.
Bemærk! Det er en manuel kørsel, der evt kan lægges i kalenderen.
Bemærk! Ved nulstilling af et lager, hvor lagertransaktionerne er sat til at være importeret, vil Antal på lager ikke altid falde på plads, ved kørsel af en Efterberegn lagerbeholdning. Grund hertil er at der kun beregnes antal på ikke-importerede transaktioner, og disse er nu sat til importerede. En work-around er at lave en åbningskladde på alle varer af varetypen varer eller produktionsstyklister, og sætte antal til 1. Bogføre kladden, efterberegne lagerbeholdningen, og slette den bogførte åbningskladde igen. Efterberegn derefter lagerbeholdningen igen, og antal skulle gerne være nul.