Rente og rykkere bruges, når der ønskes beregnet og bogført renter eller sendt rykkergebyr til kunder. Menupunktet hertil finder du under Debitor/Rapporter/Rente og rykker
Bemærk! Hvis ikke du kan se menupunktet Debitor/Rapporter/Rente og rykker, så er det fordi funktionen er slået fra i feltet Rente og rykker under Firma/Vedligeholdelse/Slå funktioner til og fra.
Bemærk! Man kan ikke afsende renter og rykker som OIOUBL/GLN i vores standard Uniconta.
Bemærk! Benytter man Saldometode, på sin debitor, kan man ikke afsender rykkerskrivelser. Her kan man eventuelt benytte sig af kontoudtoget.
Videoer / Rentenotaer og Rykkere
I disse videoer, kan du se, hvordan der tilskrives renter samt rykkergebyrer m.m.:
Rykkerprocedure
Rentetilskrivning
Åbne poster på debitorer
Inden der beregnes rente og rykker, anbefales det, at man gennemgår alle åbne poster på debitor konti.
Dette kan eksempelvis gøres under Debitor / Rapporter / Åbne poster ved at sortere posterne efter kundenummer, og derpå tjekke, om der er fakturaer der kan udlignes mod betalinger.
Fra oversigten med de åbne poster kan du hoppe til debitoren med F6 i feltet Konto, og herfra vælge knappen Åbne poster, hvor du kan udligne åbne poster der ikke er blevet udlignet ifm. bogføring af betalinger, kreditnotaer m.m.
Under Debitor/Rapporter/Åbne poster kan man f.eks. gruppere åbne poster efter konto.
Læs mere om "Grupper efter" i layouts her.
Læs mere om udligninger her.
Tilskriv renter
- Udfyld Felterne Fra Forfaldsdato og Til Forfaldsdato og vælg knappen Søg, så du kun får vist de poster du ønsker at tilskrive renter til. Feltet Fra Forfaldsdato kan efterlades tomt, så alle poster før Til forfaldsdatoen findes frem.
- Fravælg evt. de poster der ikke skal have tilskrevet renter vha. knappen Fjern Post og/eller knappen Filter
- Vælg knappen Tilføj renter og indtast/udfyld følgende felter og vælg OK:
Pr. Dato Vælg hvilken dato, der skal beregnes renter per. Renter % (Måned) Indtast den ønskede renteprocent per måned. Antal dage I feltet vælges '30' hvis renteprocenten skal beregnes af saldoen.
Hvis renten er 1%, så vil rentebeløbet være 1,25 kr., hvis det resterende beløb er 125 kr.I feltet vælges 'Pr. dag', hvis du ønsker at tilskrive renter pr. dag.
Hvis renten er 1%, og de 125 kr. har været forfalden i 5 dage ud af en måned på 30 dage, så beregnes renten således:
((125 kr. *1%)/30 dage) * 5 dg. = 0,21 kr.Per I feltet vælges enten 'Postering' eller 'Konto'.
Det anbefales at vælge 'Postering', idet du ved overførsel af renterne til bogføringskladden kan vælge at samle renterne pr. konto.
- Alle posterne på listen får nu beregnet en rente i feltet Gebyrstørrelse.
Bemærk! Ønskes forskellige rente procenter på forskellige kunder, skal der laves flere filtreringer og rentetilskivningsproceduren skal køres igennem pr. rentesats. - Vælg knappen med det lille printer-ikon i øverste højre hjørne, for at se rentenotaerne på skærmen, så du kan bladre imellem dem og/eller sende dem ud til din printer. VIGTIGT! Vælg Nej til prompten, hvis du blot ønsker at test-udskrive til skærmen.
- Vælg knappen Overfør til kladde, og udfyld nedenstående felter og vælg OK for at få overført rentebeløbene til en bogføringskladde:
Kladde Vælg hvilken kladde, renterne skal overføres til Modkonto Vælg hvilken konto renterne skal modposteres på, dvs. vælg f.eks. den konto du har i din kontoplan til 'Renter og gebyrer debitorer'. Tekst Vælg evt. en ønsket fast-tekst.
Fast-teksterne oprettes under Økonomi/Dato Vælg datoen som renterne skal tilskrives med Per Vælg 'Postering' eller 'Konto' afhængig af, om du ønsker at overføre renterne post for post, eller at samle dem pr. debitor. Bemærk!
Overføres per 'Konto' så medtages også negative renter på betalinger og kreditnotaer.
Overføres per 'Postering' så overføres kun rentebeløb på fakturaer, dvs. negative rentebeløb på kreditnotater/betalinger overføres IKKE til kladden. - Vælg OK for at gå til kladdelinjerne og bogfør kladden .
- Hop tilbage til fanen du har åben med Rente og rykker, og vælg knappen Send som e-mail for at sende rentenotaerne på e-mail til dine debitorer. Indtast datoen for rentetilskrivningen.
Feltet Sidste rentenota dato opdateres med denne dat, når du vælger knappen Opdater.
Dan rykkere
Bemærk! Det anbefales at danne rykkere pr. valuta, hvis du ønsker at tilskrive rykkergebyrer, idet rykkergebyrerne kun kan beregnes for én valuta ad gangen.
Bemærk! Rykkerne skal dannes i kronologisk orden, men du kan vælge hvilken rykker der skal startes med. Dvs. starter du dine rykkerprocedure med en rykker 1, så kan du angive dette ifm. dannelsen af rykkere.
Hvis du har åbne debitorposteringer, der er blevet rykket efter den gamle måde i vers. 89 og tidligere, så skal du finde debitorens åbne poster og her indsætte feltet Sidste rykker, og manuelt udfylde denne med den sidste rykker, du har dannet vedr. denne post. Dette er nødvendigt, idet den nye rykker-funktion i Uniconta automatisk vil forelå næste rykker efter denne, når denne post næste gang rykkes.
- Udfyld evt. Fra forfaldsdato og Til forfaldsdato og vælg knappen Søg på båndet
- Oversigten viser nu alle åbne debitorposter inden for de valgte forfaldsdatoer
- Fravælg evt. de poster du ikke ønsker at rykke vha. knappen Fjern Post og/eller ved at filtrere disse poster væk evt. vha. knappen Filter
- Vælg knappen Tilføj rykker og indtast/udfyld følgende felter og vælg OK:
Pr. Dato Vælg hvilken dato, posterne skal rykkes. Bemærk! Hvis ikke der er flere dage, end sidste rykker dato + det antal dage, der er angivet i feltet Antal dage siden sidste rykker, så udfyldes feltet Ny rykker ikke på posten, og det betyder at posten så ikke vil blive rykket i denne omgang.
Rykkergebyr Indtast evt. et rykkergebyr i feltet Rykkergebyr. Afmærk evt. feltet Gebyr for påmindelse, hvis du også ønsker at tilskrive gebyr på påmindelser.
Bemærk! Hvis du ønsker at tilskrive rykkergebyrer, og du har debitorer i andre valutaer end din standard valuta, så skal du rykke alle disse debitorer i en "bunke" for sig, dvs. filtrere på disse først, og så angive det ønskede rykkergebyr + valutaen i feltet til høre for gebyret.
Bemærk! Det er valgfrit om der ønskes tilskrevet rykkergebyrer og opkrævningsgebyrer.
Udfyldes feltet valuta ud for gebyrerne, så er det kun åbne poster i den valgte valuta, der får tilskrevet et rykkergebyr.Opkrævningsgebyr Indtast evt. et opkrævningsgebyr i feltet Opkrævnings-gebyr. Læs beskrivelse ovenfor vedr. feltet Rykkergebyr i forhold til valuta m.m. Man kan ikke vælge kun at tilskrive opkrævningsgebyr. Ønskes der kun at tilskrives et enkelt gebyr, så skal det være rykkergebyret.
Gebyr for påmindelser Hvis dette felt ikke markeres, så tilskrives der ikke gebyrer på påmindelser, men kun på de øvrige rykkere. Første rykker Rykkerkoderne tildeles i kronologisk ordren, startende med rykkerkoden der vælges i dette felt. Hvis du f.eks. ikke ønsker at den første rykker der dannes på en post, skal være en påmindelse, så skal du vælge Rykker 1 i dette felt. Per Vælg om kunderne skal have tilskrevet eventuelle rykkergebyrer pr. postering eller pr. konto/pr. rykkerkode. Hvis der f.eks. er 3 åbne poster til en debitor og gebyret er angivet til 100 kr., så vil der ved 'Postering' blive tilskrevet 300 kr. i gebyr (100 kr. pr. post), og ved 'Konto' vil der blive tilskrevet 100 kr. (100 kr på første post).
Hvis der er 3 åbne poster til en debitor, hvor 2 af posterne har rykkerkode Rykker 1, og den sidste har rykkerkode 2, og der vælges 'Konto', så vil der blive tilskrevet 2 x 100 kr. i rykkergebyr, idet rykkergebyret er pr. konto pr. rykkerkode.Rykker I feltet vælges, hvilke rykkere du ønsker at danne i forbindelse med denne kørsel. - Alle posterne/kunder på listen får nu tilskrevet et Rykkergebyr i feltet Gebyr-størrelse afhængig af, om du valgte per konto eller per post.
- I feltet Ny Rykker kan du se, hvilken rykker der vil blive dannet vedr. den enkelte postering. Hvis der er en postering du ikke ønsker at rykke, så kan du vælge knappen Fjern post og få posten fjernet.
- Vælg knappen med det lille printer-ikon i øverste højre hjørne, hvis du ønsker at printe dine rykkerbreve.
Du vil blive spurgt, om du ønsker at opdatere posteringerne med "Sidste rykker".
Hvis du svarer Nej til dette, så vil udskrifterne der dannes opfattes som "kladder/Proforma-rykkerbreve". - Vælg knappen Send som e-mail eller Send e-mail fra Outlook for at sende rykkerbrevene på e-mail til dine debitorer.
Læs mere om valgene under beskrivelsen af knappen Send som e-mail under beskrivelsen andetsteds i denne artikel.VIGTIGT! Undlad at vælge knappen Opdater, før du har overført eventuelle rykkergebyrer til din bogføringskladde.
Vælg knappen Overfør til kladde, for at få overført rykkergebyrerne til en bogføringskladde, så beløbene bogføres på debitorerne. Når du overfører gebyrerne til bogføringskladden, kan du vælge, om gebyrerne skal overføres per postering eller per konto.
Vælger du per konto, så dannes kun én linje i bogføringskladden pr. debitor, med det samlede rykkergebyr.
I feltet Modkonto vælger du finanskontoen som gebyrerne skal bogføres på.
I feltet Tekst kan du vælge tekster du har oprettet under Økonomi/Bogføring og knappen Fast-tekster, således at denne tekst bliver brugt på alle poster der dannes i bogføringskladden.
- Når du opdaterer skærmbilledet efter at rykkerne er afsendt på e-mail eller udskrevet, så opdateres feltet Rykkere med +1, så man kan se, hvor mange gange, man har rykket for den aktuelle post. Feltet Sidste rykker opdateres med den rykker, der blev sendt/udskrevet og feltet Sidste rykker opdateres med datoen.
I Rykkerloggen under eksempelvis Debitor/Rapporter/Rykkerlog kan du se en log på, hvornår en post er blevet rykket, af hvem og med hvilken rykkerkode. Læs mere om rykkerloggen senere i denne artikel.
Dannelse af både rente og rykker
Der er tale om to separate kørsler, hvor der først skal bogføres rente, herefter kan rykkes med de tilskrevne renter.
Du kan eksempelvis også vælge at danne og bogføre renterne uden at udsende en rentenota samt tilskrive og bogføre rykkergebyrer uden at sende et rykkebrev, for så at udskrive et kontoudtog til kunden i stedet, hvorpå både renterne og rykkergebyret vil fremgå.
Opdatering af Sidste rykker
I forbindelse med af Uniconta er der ændret på måden, hvorpå der tilskrives rykkere.
Funktionen er mere automatiseret end tidligere, og på de åbne debitorposter er der tilføjet et nyt felt ved navn Sidste rykker, hvori man kan se, hvilken rykker der sidst er dannet til debitoren vedr. den aktuelle post.
Hvis du har åbne debitorposteringer, som er blevet rykket i vers. 89 eller tidligere, så mangler disse poster en værdi i feltet Sidste rykker. Feltet Rykkere er dog opdateret med hvor mange gange posten er rykket, og feltet Sidste rykker dato er også opdateret med, hvornår posten sidst er rykket.
Den manglende værdi i feltet Sidste rykker skal manuelt opdateres, før der kan dannes rykkere med de ønskede rykkerkoder.
Du skal derfor gøre følgende for at opdatere dette felt:
- Vælg Debitor/Rapporter/Åbne poster
- Indsæt felterne Rykkere, Sidste rykker og Sidste rykker dato. Felterne kan indsætte med ALT+F
- I feltet Rykkere filtrerer du nu, så du kun får vist åbne poster med en værdi i dette felt. Dette kan gøres ved at holde musen på feltets Overskrift og klikke på den lille tragt der vises, og her vælges '(Værdier)'
- Vælg nu fanen Rediger alle og knappen Rediger alle
- Udfyld feltet Sidste rykker med navnet på den rykker, der passer med antallet der står i feltet Rykkere. Dvs. hvis der er poster med værdien 1 i feltet Rykkere, så skriver du påmindelse i feltet Sidste rykker. Hvis du har poster med værdien 2 i feltet Rykkere, så skriver du Rykker 1 i feltet Sidste rykker osv.
Det er muligt at bruge funktionen "Tildel ny feltværdi" sammen med en filtrering på feltet Rykkere, så du kan opdatere flere poster på én gang, hvis du har mange åbne poster, der tidligere er blevet rykket. - Vælg knappen Gem på båndet.
- Dan rykkere. Se beskrivelse heraf nedenfor.
Rykkerlog
Under Debitor/Rapporter/Rente og rykker/Rykkerlog vises en log over af hvem og hvornår en åben debitorpost er blevet rykket.
Rykkerloggen kan også ses via knappen af samme navn fra Debitor-oversigten samt fra debitor posteringer og åbne debitor posteringer.
Bemærk! Kan du ikke se menupunkterne vedr. rykkere, så kan det skyldes, at der mangler en markering i feltet Rente og rykker under Firma/Vedligeholdelse/Slå funktioner til/fra
Udskrivning/preview af rentenotaer/rykkerbreve til skærm/printer
I øverste højre hjørne i Uniconta kan du vælge et lille ikon med en printer på, og derved få udskrevet rentenotaerne/rykkerbrevene til skærmen. Husk at vælge Ekstern i feltet Vis udskrift før du vælger printer-knappen.
Når udskrifterne er dannet på skærmen, kan du nu sende udskrifterne videre til print, gemme dem på din PC m.m.
Bemærk! Det er kun hvis du vælger Ja til at opdatere "Sidste rykker" i forbindelse med udskrivning, at felterne Sidste rykke dato, Sidste rykker, Rykkere bliver opdateret.
Afsend mail fra forhåndsvisningen
Fra Forhåndsvisnings-billedet kan man også vælge at afsende formularen som e-mail. Men gøres dette, så opdateres felterne til sidste rykker m.m. IKKE.
![]()
Beskrivelse af felter
Nedenfor beskrives udvalgte felter.
| Felt | Beskrivelse |
| Ny rykker | I dette felt kan du se, hvilken rykker der vil blive udstedt til kunden, ved udstedelse af nye rykkere. Hvis værdien i feltet slettes, vil denne postering ikke blive medtaget, når du udsteder en rykker. |
| Sidste rykker | I dette felt kan du se, hvilken rykker der sidste er sendt til kunden på den aktuelle postering. |
| Sidste rykker dato | I dette felt kan du se, hvilken dato du sidst har rykket din kunde for denne post. |
| Rykkere | I dette felt kan du se, hvor mange gange du har rykket kunden for denne post. |
Beskrivelse af knapper
Beskrivelse af knapperne under Debitor/Rapporter/Rente og rykker
Hvordan ser jeg at rykkeren er sendt?
Gå til Debitor/Rapporter/Rente og rykker
Hvorfor sendes rykkerne ikke? (fejl: "Ingen linjer fundet")
Tjek om de debitorer du rykker er oprettet med en e-mail adresse. Læs mere her.
Kontroller SMTP i din rykker e-mail opsætning. Læs mere her.
Hvordan fjerner jeg datoen i Sidste rykker dato/Sidste rentenota dato?
Udvælg, via filteret, de linjer, hvor datoen skal fjernes.
Højreklik på kolonne overskriften 'Sidste rykker dato' eller 'Sidste rentenota dato', og vælg 'Tildel ny feltværdi', i den lille menu der vises.
Vælg feltet 'Script', i stedet for 'Værdi', og tekstfeltet Script bliver aktivt. I tekstfeltet Script indtastes Null, og der vælges 'OK'.
Nu er dine datoer tomme, og du kan afsende dine rykkere eller rentenotaer igen.
Læs om 'Tilføj ny feltværdi' her...
Kan jeg slette værdien i feltet Sidste rykker?
Ja, vælg man kan blot slette direkte i feltet, eller gøre brug af vores 'Tilføj ny feltværdi' funktion.
Læs om 'Tilføj ny feltværdi' her...